onsdag 31. januar 2018

Norwegian-bussen populær - Check-In

50.000 passagerer med Norwegian-bus

Norwegians busforbindelse, der bringer rejsende fra blandt andet Bergen helt frem til New York, er blevet populær.
På papiret virker det en anelse molboagtigt. At et flyselskab også bruger busser for at få passagererne frem til deres destination i stedet for blot at flyve dem hele vejen. Og ikke blot gør det i særlige tilfælde, men ligger bustransporten ind som en helt almindelig del af rejsen.
Men det er nu en gang hvad Norwegian har gjort for at passagererne, der flyver til og fra den lille Stewart-lufthavn nord for New York kan komme hele vejen til det, som der for manges vedkommende er slutdestinationen, nemlig New York.
Fornylig markerede Norwegian, at ikke mindre end 50.000 passagerer nu var gået ombord på bussen, der opereres af Coach USA.
Fire gange dagligt
Turen mellem busterminalen på Manhattan ved 42. gade og 8. Avenue tæt ved Times Square og Stewart International Airport tager omkring en time og 20 minutter. Busserne fra Coach USA er 55-sæders luksusbusser med WiFi, strømudtag ved sædet, stort bagageafsnit, klimakontrol, sæder med armlæn og fodstøtte, tonede ruder samt toilet.
Bussen kører om aftenen op til fire gange dagligt og tidsplanen er nøje tilpasset Norwegians flyvninger med Boeing 737 MAX-8 mellem Stewart og fire destinationer i Europa.
Det er Bergen i Norge, Edinburgh i Skotland, Belfast i Nordirland samt Dublin og Shannon i Irland, som Norwegian flyver til mellem to og fem gange om ugen.
Vil benytte kollektiv transport
Ruterne til og fra Stewart International Airport markedsføres som New York-ruter, selvom lufthavnen ligger omkring 100 kilometer nord for Manhattan. Nogle passagerer lejer givetvis leje en bil ved ankomsten til den amerikanske østkystlufthavn, mens der er andre, der gerne vil benytte kollektiv transport videre til The Big Apple. Og netop derfor indgik Norwegian forud for ruteåbningerne i sommeren 2017 et samarbejde med Stewart International Airport og busselskabet Coach USA om at etablere Stewart Airport Express, der er den eneste direkte forbindelse mellem lufthavnen og New York City.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.