mandag 12. august 2019

A330neo selger godt - Check-In

Airbus A330-900 fra Air Asia X (Foto: P. Pigeyre | master films)

Modtager den første af over 100 nye A330neo

AirAsia, der har planer om at flyve mellem Asien og Europa, kan som det første flyselskab i Asien tage den nye Airbus A330-900neo i brug.
Den asiatiske luftfartskoncern AirAsia med hovekontor i Malaysia er en af de største og mest loyale kunder hos Airbus.
Derfor var der ekstra stor opmærksomhed, da flyselskabet fredag modtog det første af 100 splinternye langdistancefly af typen Airbus A330-900neo. Flyet var dog allerede blevet præsenteret for den internationale presse i forbindelse med Paris Air Show i juni.
Det er hensigten, at nogle af de nye A330neo skal benyttes til at flyve nonstop mellem Asien og Europa, men det første fly til AirAsia skal i tjeneste hos AirAsia X Thailand, hvor det med udgangspunkt i Bangkoks Don Mueang International Airport vil blive indsat på ruter til Australien, Japan og Sydkorea.
Flyene er udstyret med de moderne Rolls-Royce Trent 7000-motorer, der giver en forbedret driftsøkonomi på 25 procent i forhold til ældre versioner af A330-flyene. Herudover er flyene udstyret med de meget omtalte Airspace-kabiner.
Version med 377 sæder
AirAsia modtager to A330neo i år, og begge er leveret af flyleasingselskabet Avolon, der i 2014 placerede en ordre på 15 eksemplarer af det nye langdistancefly fra Airbus. Herefter får Air Asia leveret 66 A330neo via en direkte ordre hos den europæiske flyproducent. En ordre på yderligere 34 fly blev afgivet under Farnborough-flyudstillingen i 2018, men den er endnu ikke endelig bekræftet.
A330neo-flyet til AirAsia X Thailand er indrettet i en version med 377 sæder, hvoraf 12 er i en Premium-sektion, mens der er blevet plads til 365 sæder i Economy Class-sektionen. Det er noget mere end hos TAP Air Portugal, der var lanceringskunde på den nye A330-variant. Hos det portugisiske Star Alliance-flyselskab er der kun blevet plads til 298 sæder i en 34/264-konfiguration.
AirAsia har tidligeret luftet planer om at indrette nogle af de nye A330neo´ere i en såkaldt high density-version med i alt 440 sæder. Det er dog ingenting i sammenligning med filippinske Cebu Pacific, der forventer at indrette selskabets kommende A330neo-fly med i alt 460 sæder.
Kæmpeordrer hos Airbus
AirAsia-koncernen beskæftiger i dag 269 fly med en gennemsnitsalder på 7,2 år. Samtlige fly er fra Airbus, og de fordeler sig med 193 A320-200 og 40 A320-200neo. Langdistanceflåden består af 36 A330-300.
Udover ordren på A330neo-flyene har AirAsia også en bekræftet ordre på 10 A350-900XWB. Men det er ikke kun langdistancefly til AirAsia, der fylder i ordrebøgerne hos Airbus. Gennem tiden har den asiatiske luftfartskoncern samlet placeret ordrer på 592 fly i A320-serien. Lige nu står der 42 A320neo og 353 A321neo til levering i de kommende år. 
Dermed har AirAsia udsigt til at blive en af de fem største Airbus-kunder i verden. Størst i dag er American Airlines efterfulgt af China Eastern Airlines og China Southern Airlines.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.