Syv Qatar-Dreamlinere blev sendt retur til USA
Qatar Airways har i løbet af to dage modtaget syv nye Boeing 787-9 Dreamlinere, der alle er blevet fløjet fra Everett til Doha og derfra tilbage over Atlanten til Victorville.
Der har været travlhed på Boeing Everett Delivery Center i juledagene. Den 26. december blev fire helt nye 787-9 Dreamlinere sendt afsted mod Doha med blot en halv times mellemrum.
Dagen efter skete det samme, men her var der blot tre fly i luftkortegen mod Qatars hovedstadslufthavn. Det var de første syv fly i en ordre på 30 af denne type, der blev leveret til Qatar Airways, der i forvejen har 30 eksemplarer af den lidt mindre 787-8. Flyene med registreringsnumrene A7-BHA/B/C/D/E/F/G blev tilsyneladende fulgt af mange luftfartsinteresserede på de 13 timer og 40 minutter lange leveringsflyvninger.
Men knapt var Dreamliner-flyene landet i Doha, før de atter måtte flyves tomme over Atlanten. Denne gang var destinationen Victorville Airport i det sydøstlige Californien – en tidligere militærbase, der rent formelt hedder Southern California Logistics Airport. Her modtages civile fly, fragtfly og militærfly, og der er også en stor flykirkegård samt faciliteter til langtidsopbevaring af fly, der af en eller anden årsag er taget ud af drift.
Det er blandt andet i denne lufthavn, at Southwest Airlines har opmagasineret sine 35 Boeing 737 MAX-fly, der snart har været groundet i 10 måneder.
Mange spekulationer
Der foreligger ingen konkrete oplysninger om, hvorfor disse syv fly skulle leveres inden den 31. december for herefter umiddelbart at returnere fra Qatar til USA.
Der foreligger ingen konkrete oplysninger om, hvorfor disse syv fly skulle leveres inden den 31. december for herefter umiddelbart at returnere fra Qatar til USA.
Årsagen til, at flyene skal tilbage til USA er dog, at de mangler at få installeret de såkaldte Qsuiter, som man kender fra Boeing 777 og Airbus A350, men flykroppen på Dreamliner-flyene er lidt smallere, hvorfor de skal tilpasses, og det er der tilsyneladende ventetid på. Derfor må flyene opmagasineres i Victorville Airport, indtil disse er klar.
Derimod er der mange spekulationer om, hvorfor det var nødvendigt fysisk at flyve fra Everett til Doha og tilbage til Victorville. Samlet har de syv fly tilbagelagt op imod 200.000 kilometer i luften på denne manøvre, og det er bestemt ikke noget, som får klimaaktivisterne til at klappe i hænderne.
Tilsyneladende har det været nødvendigt at lade flyene sætte hjulene på Qatar-jord, hvilket givetvis kan hænge sammen med lovgivningsmæssige, økonomiske eller skattemæssige forhold i forbindelse med finansiering af flyene.
Det er hverken lykkedes CHECK-IN.dk eller internationale luftfartsmedier at få en kommentar fra Qatar Airways til de spektakulære flymanøvrer i juledagene
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.