Norwegian sælger argentinsk datterselskab
Norwegian Air Argentina er solgt til JetSmart Airlines. Årsagen er, at det argentinske indenrigseventyr ikke var rentabelt, og selskabets tre Boeing-fly vender retur til Europa.
I januar 2018 fik Norwegian Air Argentina sit driftscertifikat, og den 16. oktober samme år indledte selskabet driften med indenrigsruter i Argentina. I sidste uge lød rygtet, at Norwegian var tæt på at lukke selskabet i Argentina. Og nu er det sydamerikanske eventyr endeligt slut.
Norwegian meddeler onsdag aften i en pressemeddelelse, at selskabet har underskrevet en aftale om et 100 procents salg af det argentinske datterselskab til JetSmart Airlines. Og en lukning blev det dermed ikke til. Køberen har hovedkontor i Chile og har også datterselskabet JetSmart Argentina.
”Vi tager de nødvendige skridt for at vende tilbage til rentabilitet,” siger Geir Karlsen, der er fungerende koncernchef i Norwegian.
JetSmart Airlines overtager straks Norwegian Air Argentinas operationer, sådan at passagererne bliver berørt mindst muligt. De to parter forventer, at overgangen vil tage flere måneder, og Norwegians brand vil stille og roligt blive faset ud i det argentinske indenrigsnetværk.
Vanskelig drift i Argentina
Norwegian Air Argentina opererer med tre Boeing 737, og disse fly vil blive erstattet med Airbus A320 fra JetSmart Airlines. Norwegians fly vender retur for at flyve i Europa.
Norwegian Air Argentina opererer med tre Boeing 737, og disse fly vil blive erstattet med Airbus A320 fra JetSmart Airlines. Norwegians fly vender retur for at flyve i Europa.
”Når Norwegian går fra vækst til rentabilitet, tager vi alle nødvendige skridt for at sikre, at Norwegian er godt positioneret fremadrettet. I løbet af de sidste par måneder har vi foretaget vigtige ændringer af vores rutenetværk for at sikre langsigtet rentabilitet. At opnå tilfredsstillende rentabilitet for en relativt lille indenrigsdrift har vist sig vanskeligt – i betragtning af den overordnede situation i landet,” siger Geir Karlsen.
Den fungerende Norwegian-koncernchef forklarer, at de fleste af omkostningerne i det argentinske datterselskab opgøres i dollar, mens indtægterne er i argentinske pesos. Da der sker en kraftig afskrivning af pesoen i forhold til dollaren, er der opstået en markant kløft mellem selskabets omkostninger og indtægter.
Hos JetSmart Airlines ser man frem til at overtage Norwegians ruter i Argentina.
”Vi er meget glade for at kunne kombinere Norwegian Argentina med vores nuværende JetSmart-operationer. JetSmart har et langsigtet engagement i Argentina, og vi har som vision at blive det førende ultra-lavprisflyselskab i Sydamerika,” siger Estuardo Ortiz, administrerende direktør i JetSmart Airlines.
Har transporteret én million passagerer
Salget af Norwegian Air Argentina omfatter udelukkende indenrigsflyvningerne i Argentina. Det britiske datterselskab, Norwegian Air UK, vil fortsat betjene langdistanceruten mellem London og Buenos Aires.
Salget af Norwegian Air Argentina omfatter udelukkende indenrigsflyvningerne i Argentina. Det britiske datterselskab, Norwegian Air UK, vil fortsat betjene langdistanceruten mellem London og Buenos Aires.
Medarbejderne i Norwegian Air Argentina vil få ansættelse i JetSmart Airlines. Selskabets ansatte i call-centeret vil dog fortsætte i Norwegian-regi, og de vil skulle varetage både kundeservice til JetSmart Airlines’ argentinske indenrigsruter og til kunderne på Norwegians trafik mellem Europa og Sydamerika.
”Alle vores kolleger i Argentina fortjener anerkendende ord for deres dedikation og hårde arbejde. De sidste to år har været begivenhedsrige. De har ikke kun opbygget et helt flyselskab fra bunden, men de har også drevet det efter de højeste professionelle standarder,” siger Ole Christian Melhus, administrerende direktør i Norwegian Air Argentina.
Norwegian Air Argentina har 20 daglige flyvninger på otte ruter mellem Buenos Aires’ Aeroparque-lufthavn til Bariloche, Córdoba, Iguazú, Jujuy, Mendoza, Neuquén, Salta og Ushuaia. 982.000 passagerer har indtil videre steget om bord på et fly fra Norwegian Air Argentina.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.