Formålet med bloggen er å bidra til informasjon om luftfart av alle slag. Også litt om ubåter og forsvarsspørsmål. Nyheter vil du finne her også, en del på engelsk som er det mest brukte luftfartsspråket. Har du selv noe som bør komme ut, så send meg en mail til per.gram@hesbynett.no - Politikk på alle nivåer over hele verden er i kaos. Voldsomme endringer kan finne sted på kort tid, som også kan få innvirkning på forsvarsdisposisjoner. Det må kommenteres.
Norwegian kansellerer alle avganger til Finnmark i april
Passasjerer som skulle ha fløyet med Norwegian til og fra Finnmark i april, blir i disse dager informert av flyselskapet om at flyavgangene er kansellert.
Presseansvarlig Charlotte Holmbergh i Norwegian Jacobsson opplyser at dette skyldes restriksjonene rundt om i verden og kraftig fall i etterspørselen etter reiser som følge av situasjonen med Covid-19, skriver iFinnmark.
– Med tanke på den rådende situasjonen, har vi dessverre ikke noe valg, sier hun.
På spørsmål om det kan komme kansellerte avganger også med SAS i april, svarer selskapets danske pressetalsperson, Sille Beck-Hansen, at SAS i øyeblikket ikke ser lenger fram enn en uke av gangen.
Widerøe opprettholder flyginger til Finnmark i april, etter avtale med Samferdselsdepartementet. (NTB)
ESA har godkjent en garantiordning i Norge for flyselskaper som mangler likviditet grunnet de økonomiske konsekvensene av covid-19-pandemien.
– ESA har handlet raskt for å godkjenne garantiordningen, sier ESAs president Bente Angell-Hansen tirsdag.
– I disse krevende tider har pandemirelaterte tiltak høyeste prioritet. Det gode samarbeidet med norske myndigheter og EU-kommisjonen bidro til en rask beslutning fra vår side, legger hun til. (NTB)
The four companies which manage ground operations at UK airports have warned that they are close to collapse, putting thousands of jobs at risk.
Swissport, WFS, Dnata and Menzies may not be able to continue operating for more than a few weeks, with some 25,000 jobs under threat.
In a joint letter, they called for urgent assistance from the government.
With most passenger flights suspended amid the coronavirus pandemic, their revenues have taken a hit.
In the letter addressed to the chancellor, they said: "We have all been able to weather previous crises, whether 9/11, Sars or the Icelandic volcanic eruption, but Covid-19 is different, as it is both global and longer-term."
The firms provide 90% of airport handling services across the country, and say that airports could have to close if they collapse.
They warned that without their services, "the airport infrastructure in the UK would grind to a halt for up to four months".
Airlines are cutting back
Between them, these four companies manage nearly all of the ground handling operations required by airlines at the UK's airports. They include refuelling, cleaning, baggage transfer, departure gate services and the loading and unloading of cargo.
They do not work for the airports themselves, but are directly contracted by the airlines. They operate on a "pay-as-you-go" basis, charging for each service they provide.
However, airlines are cutting their passenger operations right back due to travel restrictions around the world associated with the coronavirus pandemic. Cargo operations are continuing, and indeed some aircraft that would normally carry passengers have been operating as "ghost flights", simply to transport freight. But even that source of revenue is beginning to decline.
As a result, the ground handlers say that they have lost 95% of their revenues over the past few weeks.
According to Swissport's boss in Western Europe, Justin Holt, without immediate government support, the sector is "perilously close to collapse".
If ground handlers were to go into administration, he claims, airports would simply be unable to operate.
"The aviation system is a triangle of airlines, airports and ground handling businesses", he says.
"Without cargo and ground handling companies, international supply chains will stop functioning during the Covid-19 pandemic and recovery." His concerns are shared by the airports themselves, according to Henk van Klaveren, spokesman for the Airport Operators Association.
"It is a very serious issue, particularly for smaller airports where there is only one ground handling operator", he says.
"These airports still need to operate, even with fewer flights. There's essential cargo, flights to isolated regions and so on."
The worry within the industry is that while the airlines themselves enjoy a high profile - and the political clout that goes with it - ground handling services operate far below the radar, but need help more urgently. As one executive put it, "no one will see us quietly expire."
Process 'needs to be accelerated'
The four companies have welcomed Chancellor Rishi Sunak's job retention scheme, under which a government grant will help to cover the wages of employees who have to be put on furlough.
But according to Swissport executive Justin Holt, the process needs to be accelerated, so that they can get the money quickly.
He says further measures will be needed as well, including a holiday from National Insurance payments and business rates.
A further concern is that these businesses are ineligible for the help offered by the government to struggling businesses under emergency schemes, because the four companies do not meet the right criteria. They have asked for those criteria to be relaxed.
The government, meanwhile, insists that the aviation sector is important to the UK economy, and can draw on an unprecedented range of measures designed to help companies through the crisis.
Narrative: A Nepal
Airlines Y-12E aircraft reportedly touched down short of the runway at Nepalganj
Airport. It came to a stop in vegetation at the side of the runway. The
flight had taken off from Kathmandu at 10:00 local time with medical supplies
and a medical doctor on board
Efter blot to år som ansvarlig for finanserne i SAS har norske Torbjørn Wist valgt at søge nye udfordringer. Det sker på et kritisk tidspunkt for det skandinaviske flyselskab.
Det går stærkt i luftfartens verden, og måske også stærkere end man nogle gange kan ønske sig.
Sådan er der også hos SAS, der netop har modtaget en opsigelse fra den norske koncernfinansdirektør Torbjørn Wist, der har valgt at fortsætte karrieren i en tilsvarende stilling hos det norsk-svenske rederi Wallenius Wilhelmsen.
Tidspunktet er alt andet end ideelt for SAS, der står i sin værste krise nogensinde som følge af COVID-19-pandemien.
“Jeg vil gerne takke Torbjørn for hans bidrag igennem de seneste par år. Selvom jeg beklager, at Torbjørn forlader virksomheden, så forstår og respekterer jeg hans beslutning. Vi starter straks processen med at rekruttere en ny finansdirektør,” siger koncernchef Rickard Gustafson.
To år i SAS Nordmanden fik således en relativt kort karriere hos SAS. Han trådte ind ad døren hos SAS den 1. marts 2018, og efter blot to års ansættelse vælger han nu at søge nye udfordringer.
“Dette har ikke været en let beslutning i betragtning af den aktuelle uro i markedet, men det er et resultat af en proces, der startede længe før COVID-19 blev et globalt emne. Lad der ikke være nogen tvivl om, at min eneste prioritet i de kommende måneder er at hjælpe med at sikre SAS ‘fortsatte rolle som kritisk infrastrukturudbyder i Skandinavien,” siger Torbjørn Wist, der først tiltræder i sin nye stilling i september.
Stadig nordmand i koncernledelse Torbjørn Wist kom til SAS fra telebranchen, hvor han var koncernfinansdirektør hos Telenor. Før den tid var Torbjørn Wist beskæftiget som finansanalytiker i New York og London.
Da Torbjørn Wist blev ansat i SAS, skulle han samtidig udfylde rollen som norsk repræsentant i koncernledelsen, da der siden 1946 har været en tradition for, at koncernledelsen bemandes med repræsentanter fra de tre skandinaviske lande.
Efter den kommende exit vil der dog stadig være en normand i koncernledelsen. Således blev Kjetil Håbjørg sidste efterår udnævnt som Chief Services Officer i forbindelse med en ledelsesrokade.
Søndag landede den sidste Boeing 747 fra KLM i Amsterdam Schiphol Airport efter en flyvning fra Mexico City. COVID-19 tog livet af jumbojetten et år før tiden.
For få måneder siden var det planen, at KLM skulle udfase selskabets flåde af Boeing 747-fly i passagerversionen i begyndelsen af 2021. Disse planer blev imidlertid voldsomt fremskyndet som følge af COVID-19-pandemien, og søndag landede en af selskabets store lyseblå jumbojets for sidste gang i Amsterdam Schiphol Airport med passagerer ombord.
Oprindeligt skulle KL644 fra New York-JFK til Amsterdam den 3. januar 2021 have været sidste passagerflyvning med Boeing 747 hos KLM, men det blev i stedet KL686 fra Mexico City til Amsterdam den 28. marts 2020 med ankomst i den hollandske storlufthavn den 29. marts, som blev selskabets absolut sidste Boeing 747-ruteflyvning med passagerer.
Det var en Boeing 747-400M – den særlige kombiudgave – med registreringen PH-BFT, der gennemførte den historiske flyvning. Flyet, der er døbt City of Tokyo, blev leveret til KLM den 15. maj 1997. Et fly indrettet med plads til kun 268 passagerer, da det samtidig rummer et stort godstransportdæk, hvor der er plads til alt fra store pakker til levende dyr som elefanter og heste.
Boeing 747 siden 1971 De sidste KLM-destinationer, der blev betjent med Boeing 747 var udover Mexico City også caribiske Curaçao og Paramaribo, der er hovedstad i republikken Surinam i det nordøstlige Sydamerika.
Lørdag den 28. marts afgik tre fly fra de nævnte destinationer med kurs mod Amsterdam Schiphol Airport. Det var Mexico-flyet, der var planlagt til at ankomme sidst, der således fik æren af at blive det sidste Boeing 747-passagerfly i luften hos det hollandske SkyTeam-selskab.
Der var ingen festligheder arrangeret i forbindelse med den sidste ankomst, som det ellers har været traditionen ved andre flytyper, og som flyselskaber over hele verden plejer at gøre. Baggrunden for den pludselige pensionering var tilsyneladende for alvorlig til at igangsætte for meget festivitas.
KLM har fløjet med Boeing 747 siden begyndelsen af 1971, men den nuværende 400-version daterer sig tilbage til foråret 1989, hvor den rene passagerversion blev introduceret i flåden, men kombiudgaven 400M kom et halvt år senere.
Gennem tiden har KLM beskæftiget i alt 26 Boeing 747-400 i både kombi- og fragtversioner, og passagerflyene har altid været opkaldt efter alverdens storbyer. De sidste 747´ere, der nu har forladt flåden, var Johannesburg, Lima, Nairobi, Seoul, Shanghai, Tokyo og Vancouver.
Ophugges i hjemlandet KLM´s gamle Boeing 747-fly vil ende sine dage hos det hollandske demonteringsselskab AELS (Aircraft End-of-Life Solutions, red.). Dette selskab har desuden indgået aftaler med SWISS og Air France om ophugning af en række pensionerede Airbus A340-fly.
Søsterselskabet Air France satte den sidste Boeing 747 på jorden allerede i 2016, så i de kommende år vil det i den fransk hollandske luftfartskoncern kun være muligt at opleve Boeing 747-400F i KLM-farverne via de tre fragtfly, som Martinair Cargo opererer på vegne af KLM.
Mandag var easyJet i fokus, da selskabet satte flere end 330 fly på jorden, mens hovedaktionæren, under trusler om at afsætte bestyrelsen, krævede, at en stor flyordre hos Airbus blev annulleret.
Det britiske lavprisflyselskab easyJet står ligesom mange andre flyselskab i en særdeles vanskelig situation midt i coronakrisen.
For åbent tæppe udspillede der sig mandag et drama i kølvandet på et brev, som selskabets grundlægger og nuværende hovedaktionær Sir Stelios Haji-Ioannou søndag sendte til bestyrelsesformand John Barton og otte andre bestyrelsesmedlemmer.
Sir Stelios Haji-Ioannou ejer sammen med sin familie lidt under 34 procent af aktierne i flyselskabet, så det er således en stemme, som ledelse og bestyrelse bliver nødt til at lytte til.
EasyJet-stifteren er bekymret over, at ledelsen ikke har taget initiativ til at annullere en igangværende ordre hos Airbus, hvor der skal betales 4,5 milliarder britiske pund, eller godt 38 milliarder danske kroner, i perioden fra 2020 til 2023. Han beskriver ordren som værende en hovedrisiko i forhold til selskabets overlevelse.
Vil holde bestyrelsen ansvarlig
I brevet til bestyrelsen ønsker Sir Stelios Haji-Ioannou, at easyJet henvender sig til Airbus og påberåber sig force majeure i forbindelse med ordren på de 107 fly.
“Selv med en genoptagelse af flytrafikken vil passagerindtægterne sandsynligvis være for lave til at holde trit med udgifterne og vil sandsynligvis gøre easyJet insolvent, hvis selskabet fortsat betaler Airbus for flere fly,” hedder det i brevet.
Sir Stelios Haji-Ioannou har givet bestyrelsen en frist til onsdag middag til at forholde sig til indholdet i brevet, og han truer samtidig med at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling hver syvende uge for at afsætte bestyrelsesmedlemmerne én efter én. I krigserklæringen hedder det endvidere:
“Denne krise kan resultere i insolvens for easyJet, og hvis det viser sig, at der er betalt en eneste penny fra virksomheden til Airbus i tiden fra groundingen af flåden og frem til datoen for insolvensen eller frem til en kapitalforhøjelse, der kan forhindre insolvens, vil jeg personligt sagsøge personligt alle easyJet-bestyrelsesmedlemmer for grov uagtsomhed og for at bedrage easyJets kreditorer til fordel for en kreditor (Airbus med tvivlsomme rettigheder til disse penge) frem for alle andre.”
Ikke brug for statslån
Mandag kunne easyJet også meddele, at selskabet har sat samtlige 337 fly på jorden samtidig med, at kabinepersonalet er hjemsendt fra den 1. april og indtil udgangen af maj. Der er ingen oplysninger om, hvornår flyene kan komme i luften igen.
Selskabets svenske koncernchef Johan Lundgren har offentligt tilkendegivet, at easyJet bliver nødt til at bede regeringen om et lån. Det er Sir Stelios Haji-Ioannou heller ikke enig i.
“Hvis vi ikke betaler Airbus, så har vi ikke brug for statslån. Det ville være et misbrug af skatteydernes penge at sikre sig lån for at betale Airbus for en investering i 107 fly, der ikke vil være rentabel. Vi bør i stedet forhøje kapitalen,” lyder det.
Det er ikke mange dage siden, at easyJet-hovedaktionæren fik udbetalt 60 millioner pund (500 millioner kroner) i udbytte fra easyJet. Disse penge – og flere til – er Sir Stelios Haji-Ioannou angiveligt klar til at indskyde i forbindelse med en kapitalforhøjelse.
Bestyrelsen har i et foreløbigt svar meddelt, at man arbejder for at udsætte og reducere betalingerne til Airbus.
