Usikkert om ny norsk hastelov vil kunne hjælpe Norwegian
Stortinget førstebehandlede og vedtog fredag en lov, der skal gøre det nemmere for norske virksomheder at søge om rekonstruktion. Norwegian tvivler på, at selskabet kan gøre brug af den.
Norwegian er den suverænt mest omtalte virksomhed i de norske medier under coronakrisen, og en ekstraordinær generalforsamling skal den 4. maj afgøre, om det vil kunne lykkes at komme i mål med en omfattende plan for gældskonvertering og kapitaludvidelse for at kunne få adgang til samlet tre milliarder norske kroner i en hjælpepakke til luftfarten. I modsat fald vil en konkurs være sandsynlig.
Derfor kunne det være nærliggende at tro, at en norsk hastelov, “Midlertidig lov om rekonstruksjon”, vil kunne redde det kriseramte flyselskab fra en konkurs og give selskabet tid til at gennemføre en plan for et “Nyt Norwegian”.
Men det lader ikke til, at anvendelsen af den nye lov indgår i Norwegians aktuelle planer.
“Vores advokater har vurderet det, men tilbagemeldingen er, at det ikke egner sig særlig godt til vores situation,” siger finansdirektør Geir Karlsen fra Norwegian til det norske medie E24.no.
Lov skal hjælpe alle typer virksomheder
Loven giver mulighed for at lade rekonstruktionsforhandlingerne starte på et tidligere tidspunkt, mens der stadig er penge i kassen, så det er muligt at holde virksomheden i gang. Loven indeholder blandt andet også øget adgang til at konvertere gæld til aktiekapital, ligesom at gæld til det offentlige kan få en anden placering i kreditorrækkefølgen.
Loven giver mulighed for at lade rekonstruktionsforhandlingerne starte på et tidligere tidspunkt, mens der stadig er penge i kassen, så det er muligt at holde virksomheden i gang. Loven indeholder blandt andet også øget adgang til at konvertere gæld til aktiekapital, ligesom at gæld til det offentlige kan få en anden placering i kreditorrækkefølgen.
At Norwegians Geir Karlsen vurderer, at loven ikke umiddelbart er egnet for selskabet, kan hænge sammen med, at der er så få penge i kassen, at selskabet alligevel ikke vil kunne køre videre under en rekonstruktion, og herudover er der angiveligt heller ikke en fordel med en konstruktion, hvor mange af aktiviteterne er placeret i datterselskaber i blandt andet Irland, Storbritannien, Spanien og USA.
I det norske justisministerium afviser statssekretær Thor Kleppen Sætten, at man har haft Norwegian i tankerne, da loven blev lavet. Her hedder det, at loven skal hjælpe små, mellemstore og store virksomheder, og målet er, at den kommer til at dække så mange som muligt, der har behov for det i den aktuelle situation.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.