Kort nyt om coronakrisen
Følg med i vores opsummering af
internationale luftfartsnyheder om COVID-19, der i øjeblikket påvirker
flyselskaber og lufthavne over hele verden.
·
6 minutter siden
50 procent lønnedgang hos ledere i flyselskab
(22-04-20 – 08:20) Qatar Airways har introduceret
et særlig solidaritetsprogram, hvor selskabets ledere og mellemledere i
solidaritet med de ansatte, der er hjemsendt, vil gå 50 procent ned i løn i en
tre måneders periode med start fra april
Koncernchef i Qatar Airways
Akbar Al Baker siger: ”Hele teamet hos Qatar Airways har arbejdet utroligt
hårdt for at hente folk hjem de sidste par uger. Vi har opbygget en stærkt
tillid fra vores passagerer, regeringer, rejsebranchen og fragtvirksomheder som
en pålidelig partner, når vi havde mest behov for det, og vi fortsætter med at
tilbyde et trafikprogram, hvor det er muligt og tilladt af regeringerne. “
·
12 minutter siden
Midtersæde frit på alle flyvninger i Thailand
(22-04-20 – 08:15) Luftfartsmyndighederne i Thailand
skal mødes med landets indenrigsflyselskaber for at aftale vilkårene for
genoptagelse af flyvningerne fra den 1. maj.
“Alle flyselskaber vil få
påbud om, at kun hvert andet sæde skal udnyttes , og passagererne bliver nødt
til at bære masker til enhver tid, når de er om bord,” sagde
CAAT-generaldirektør Chula Sukmanop. “Det er også forbudt for alle flyselskaber
at servere mad og drikke om bord.”
·
16 minutter siden
Air Chinas CPH-rute med mellemlanding i Shijiazhuang
(22-04-20 – 08:10) Det kinesiske Star Alliance
selskab Air China flyver i maj en gang om ugen mellem Beijing og København.
Der flyves med Airbus A330-200 via Shijiazhuang i
Hebei-provinsen. Ved mellemlandingen skal man igennem en sundhedskontrol, der
vil afgøre, om det er muligt at rejse videre til den kinesiske hovedstad.
·
11 timer siden
Tidligst flyvninger til Ukraine i august eller september
(21-04-20 – 21:00) Ifølge Ukraines
infrastrukturminister Vladyslav Kryklii vil regelmæssige flyvninger først kunne
genoptages i august eller september.
Herudover forudser den ukrainske minister, at det
vil tage omkring to år, inden flytrafikken er tilbage på samme niveau som før
coronakrisen.
·
12 timer siden
Air Canada stopper flyvninger til USA
(21-04-20 – 20:55) Air Canada vil annullere alle
flyvninger fra Canada til USA fra den 27. april til den 22. maj. Det sker i
kølvandet på, at den canadiske regering har forlænget grænselukningen til USA
med yderligere 30 dage.
·
16 timer siden
Emirates flytter Skandinavien-opstart til juli
(21-04-20 – 16:05) Emirates har endnu engang
flyttet tidspunktet for genoptagelsen af de skandinaviske ruter. Nu planlægges
der med opstart den 1. juli, hvor der flyves fire gange om ugen fra København
til Dubai med Airbus A380. Herefter skrues der op til én daglig afgang fra den
15. juli.
Fra Stockholm og Oslo startes der også den 1.
juli, men her benyttes i stedet Boeing 777-300ER. Fra den 11 juli øges der til
daglige flyvninger fra Stockholm, mens Oslo-ruten får daglige flyvninger fra
den 14. juli.
·
16 timer siden
Lufthansa benytter A350-fly til fragtflyvninger
(21-04-20 – 16:00) Lufthansa har ligesom Finnair
konverteret passagerfly af typen Airbus A350-900 til at transportere
værnemidler fra Kina. Der er fire A350´ere i gang mellem München og henholdsvis
Beijing og Shanghai. Hver dag lander to A350-fly i den sydtyske lufthavn med
udstyret fra Kina.
Passenger jets as freighter: Every day, two #LHA350
land @MUC_Airport
with protective equipment. Lufthansa uses a total of four Airbus A350 passenger
aircraft between Munich and Beijing & Shanghai to transport urgently needed
protective masks. #WeAreInThisTogether
·
17 timer siden
Heathrow Airport sætter ny rekord
(21-04-20 – 15:55) Tirsdag den 21. april vil
London Heathrow Airport sætte ny rekord, idet der forventes at ankomme ikke
færre end 70 fly, der udelukkende har fragt ombord. Alene i denne uge forventes
der at ankomme omkring 300 fly med medicinsk udstyr til Storbritannien.
Today is set to be a record
breaking day at @HeathrowAirport as 70 cargo-only flights
are expected to arrive into the UK with critical #COVID19 medical supplies.
Find out how we play a key
role in the economic and social fight against #coronavirus: https://t.co/cZM0PxXxb6 pic.twitter.com/7iExWg3WPU
— yourHeathrow (@yourHeathrow) April 21, 2020
·
17 timer siden
Ny marketingchef i Aarhus Lufthavn
(21-04-20 – 15:50) Aarhus Lufthavn har skiftet
marketingchef. Efter fem års virke har Dortea Grønbæk forladt sin stilling, og
hun afløses af Hanne Nyboe, der kommer fra en tilsvarende stilling i
Weber-Stephen Nordic.
”Jeg har fra sidelinjen fulgt med i lufthavnens
udvikling og glædet mig over, at vi i Aarhus har en lufthavn så tæt på byen (45
kilometer, red.), som ikke bare præsenterer nye spændende destinationer, men
også gør så meget ud af lækkerhedsparametrene. Jeg er helt oppe at flyve over,
at jeg skal være med til at sætte Aarhus Airport på verdenskortet og udbrede
budskabet om en lufthavn, hvor alle skal have følelsen af at være VIP,” siger
Hanne Nyboe.
·
22 timer siden
Kun 15 Singapore Airlines-ruter i maj
(21.04.20 – 10:00) Singapore Airlines fortsætter
hele maj med et reduceret trafikprogram. Således flyves der kun fra Singapore
til 15 destinationer i hele verden.
o
Sydøstasien: Bangkok, Hanoi, Ho Chi Minh City, Jakarta,
Kuala Lumpur og Manila
o
Nordlige
Asien: Chongqing, Seoul, Shanghai og
Tokyo-Narita
o
Oceanien: Sydney
o
USA: Los Angeles
o
Europa: London, Frankfurt og Zürich
Ruten mellem Singapore og København vil tidligst
blive genoptaget den 1. juni 2020.
·
23 timer siden
AirAsia har plan for genoptagelse af flyvningerne
(21-04-20 – 09:55) Malaysiske AirAsia og dets
regionale datterselskaber har planlagt at genoptage flyvningerne i løbet af de
kommende uger.
Efter planen starter der op i Malaysia den 29.
april, og herefter følger Thailand og Fillipinerne den 1. maj, mens Indien
indtil videre er planlagt til 4. maj. Endelig vil AirAsia starte op i
Indonesien den 7. maj.
·
23 timer siden
Thai Smile vil i gang den 1. juni
(21-04-20 – 09:50) Thai Smile forbereder
genoptagelsen af selskabets trafikprogram fra den 1. juni.
Oprindeligt havde det thailandske flyselskab
indstillet operationerne fra den 7. til den 30. april, men nu er genåbningen
blevet udskudt i en måned.
Thai Airways, der flyver til Skandinavien fra
Bangkok, har indstillet alle flyvninger fra den 25. marts til den 31. maj.
·
2 dage siden
WFS i Københavns Lufthavn sælger distributionscenter
(20-04-20 – 17:15) Verdens største ejendomsselskab,
CBRE Global Investors med hovedkontor i Los Angeles, har indgået en
sale-and-lease-back aftale med Worldwide Flight Services Denmark (WFS) i
Københavns Lufthavn.
Aftalen omfatter et distributionscenter på 35.400
kvadratmeter inden for hegnet i Københavns Lufthavn
·
2 dage siden
United sælger fly for at skaffe likviditet
(20-04-20 – 17:10)
Amerikanske United Airlines har indgået en sale-lease-back aftale med Bank of
China (BOC) Aviation. Det drejer sig om seks Boeing 787-9
og 15 Boeing 737 MAX 9, som det kinesiske selskab overtager og lejer tilbage
til det amerikanske Star Alliance-flyselskab.
·
2 dage siden
Branson: Virgin Atlantic kollapser uden hjælp
(20-04-20 – 17:05) Multimilliardæren Sir Richard
Branson advarer den britiske regering om, at Virgin Atlantic ikke vil kunne
overleve uden statsstøtte.
Rent konkret efterspørges et lån på 500 millioner
britiske pund (4,3 milliarder danske kroner, red.) på baggrund af, at easyJet
allerede har sikret sig et statsgaranteret lån på 500 millioner britiske
pund.
Sir Richard Branson har en registreret formue på
40 milliarder kroner, og han har tilbudt at stille sin privat ø i Caribien som
sikkerhed for et lån.
·
2 dage siden
Forsinket COVID-19-effekt i Sydney Airport
(20-04-20 – 17:00) Passagertallet i Sydney Airport
faldt i marts med 45,1 procent til lige omkring to millioner. Der er et noget
lavere fald end i europæiske og asiatiske lufthavne primært som følge af en
stor indenrigsandel.
Den internationale trafik faldt med 47,9 procent,
mens indenrigstrafikken var nede med 43,4 procent.
·
2 dage siden
Norwegian fastholder drift på 11 norske indenrigsruter
(20-04-20 – 15:45) Norwegian vil foreløbigt indtil
den 30. maj flyve på 11 indenrigsruter i Norge. Det er den eneste del af
trafikprogrammet, der bliver holdt i live under den midlertidige nedlukning.
Der flyves fra Bergen til Stavanger og Trondheim
samt fra Oslo til Bergen, Bodø, Harstad-Narvik, Haugesund, Kristiansand, Molde,
Stavanger Tromsø, Trondheim og Aalesund. Endelig flyver Norwegian stadig på
ruten fra Tromsø til Longyearbyen på Svalbard.
·
2 dage siden
Isoleret ø får hjælp via særflyvning
(20-04-20 – 08:05) I Sydatlanten omkring 2.000
kilometer fra Afrikas vestkyst ligger øen Sankt Helena, der i flere uger har
været afskåret fra omverdenen, da Airlink ikke længere beflyver ruten fra
Johannesburg i Sydafrika.
Derfor har britiske Titan Airways sendt en Airbus
A318 på vingerne, der fra London via Ghana skal bringe medicinsk udstyr og
personnel til den islolerede ø.
Titan Airways is en route to St. Helena - one of
the most remote islands in the world - with medical staff, 960 covid-19 test
kits, 5 ventilators, and 2.5 tons of supplieshttps://www.flightradar24.com/AWC001B/246132ae …
·
2 dage siden
Atlantic Airways forlænger nødtrafikprogram
(20-04-20 – 08:00) Færøske Atlantic Airways har
forlænget sit nødtrafikprogram til den 4. maj. Det betyder, at der indtil denne
kun opereres tre ugentlige afgange mellem Vágar Lufthavn og København Lufthavn.
Der flyves med Airbus A320neo på mandage, onsdage og fredage.
·
3 dage siden
Flere medlemmer til ERA
(19-04-20 – 20:25) ERA, der er sammenslutningen er
regionale europæiske flyselskaber, har siden coronakrisens udbrud fået ni nye
medlemmer.
Der er tale om Aircompany Armenia, Air
Mediterranean, Cyprus Airways, Ellinair, Georgian Airways, Orange2Fly,
Sevenair, Stobart Air og svenske West Atlantic.
”Situationen er som intet, vi
nogensinde har været vidne til før, ikke i vores levetid eller faktisk vores
branche. Det er i tider som dette, at vi er nødt til at mødes for at sikre
vores fremtid og lufttransporten globalt. Der har aldrig været mere behov for
solidaritet, og vi er glade for at byde alle disse nye luftfartsselskaber
velkommen til ERA, så vi har en bedre chance for at overleve disse udfordrende
tider ved at arbejde sammen som en enhed,” siger generaldirektør Montserrat
Barriga.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.