Icelandair afskediger 45 procent af de ansatte
Icelandair Group har iværksat en redningsplan, der betyder, at cirka 2.000 medarbejdere vil modtage en fyreseddel i den kommende tid – heraf en stor del af det flyvende personale.
COVID-19-pandemien fortsætter med at have store konsekvenser for flyselskaberne. SAS meddelte tidligere på tirsdagen, at 5.000 af selskabets omkring 10.500 ansatte vil blive afskediget. Og nu varsler også Icelandair-koncernen en stor fyringsrunde.
Det islandske flyselskab oplyser tirsdag eftermiddag, at det er nødvendigt at nedlægge omkring 2.000 fuldtidsstillinger ud af cirka 4.500 stillinger i Icelandair-koncernen. Det svarer til næsten 45 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Icelandair, der i 2019 transporterede 4,4 millioner passagerer, tager dette træk for at komme gennem coronakrisen, så koncernen kan opjustere forretningen, når markederne begynder at komme sig.
”Disse foranstaltninger er meget smertefulde, men alligevel nødvendige. Vi står over for betydelig usikkerhed i den uforudsigelige fremtid og forbereder koncernen på en usikker periode med begrænset drift. Vi håber at være i stand til at opskalere hurtigt, så snart markederne begynder at komme sig, og tilbyde de berørte ansatte beskæftigelse igen,” siger Nils Bogason, koncernchef i Icelandair.
”På trods af den betydelige reduktion i vores arbejdsstyrke, beskytter vi de meste nødvendige operationer og opretholder fleksibiliteten og smidigheden til at reagere hurtigt, når efterspørgslen begynder at stige.”
Mange fyringer blandt flyvende personale
I de seneste uger har Icelandair truffet en række afgørende foranstaltninger som eksempelvis genforhandling med leverandører og finansielle institutioner. Men i og med at lønninger til medarbejdere er den største omkostningspost i øjeblikket, har koncernen valgt at nedlægge 2.000 stillinger.
I de seneste uger har Icelandair truffet en række afgørende foranstaltninger som eksempelvis genforhandling med leverandører og finansielle institutioner. Men i og med at lønninger til medarbejdere er den største omkostningspost i øjeblikket, har koncernen valgt at nedlægge 2.000 stillinger.
Afskedigelserne vil påvirke alle afdelinger i den islandske koncern. Dog vil der ske flest fyringer blandt det flyvende personale samt vedligeholdelses- og jordpersonale. Størstedelen af de ansatte, der beholder deres job, fortsætter med deltidskontrakter, mens fultidsansatte vil få en lønnedgang.
Icelandair har desuden foretaget ændringer i sin organisation, så der fremover vil være syv forskellige afdelinger. Antallet af ansatte i direktionen bliver også justeret, så der fremover vil være otte medlemmer i stedet for ni før coronakrisen.
Tomas Ingason, der hidtil har været informationsdirektør, bliver chef for den nye afdeling, Business Development & Digital. Ivar S. Kristinsson forlader stillingen som flåde- og netværksdirektør i direktionen, men han fortsætter med at lede og udvikle Icelandairs flåde. Herudover er der også foretaget organisatoriske ændringer i de forskellige afdelinger, hvilket betyder, at i alt 19 direktørstillinger er blevet nedlagt.
Allerede den 23. marts oplyste Icelandair-koncernen, at der i første omgang ville blive afskediget 240 ansatte ud af på daværende tidspunkt 4.715 ansatte på tværs af hele koncernen. Antallet af Icelandair-afgange er i øjeblikket under 10 procent af den normale kapacitet.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.