SAS vurderes mere bæredygtig end Norwegian og Finnair
Danske forbrugere har peget på SAS som det mest bæredygtige flyselskab i forbindelse med den årlige Sustainable Brand Index.
SAS har indledt en stor klimaoffensiv, der skal være med til at trække flyindustrien hen ad en grønnere vej.
Det skandinaviske flyselskab har nedfældet dets klimatiltag i ”Klimastrategi 2030”, der giver et overblik over selskabets initiativer for at få nedbragt udledningen af CO2.
Det store fokus og arbejde med klima er ikke gået ubemærket hen hos forbrugerne. I forbindelse med ”Sustainable Brand Index 2019” har SAS således snuppet prisen som det mest bæredygtige flyselskab foran store nordiske flyselskaber som Norwegian og Finnair. Det er de danske forbrugere, som har stemt på det selskab, de opfatter som mest bæredygtigt.
”Det er en vigtig pris, da den kvitterer for den intensive indsats, vi har på klimaområdet og på vores ambitiøse mål. Det er en pris, vi er meget stolte og ydmyge over og viser, at vi skal blive ved med at arbejde for en mere bæredygtig flyrejse,” siger Mariam Skovfoged, pressechef fra SAS i Danmark, til CHECK-IN.dk.
”Det betyder meget for os, at det er forbrugerne, som har stemt på SAS som det mest bæredygtige flyselskab. Det betyder, at forbrugerne og vores kunder også ser, hvilke initiativer vi har på klimaområdet, og at vi har ambitiøse mål. Det er vi meget stolte og ydmyge over.”
Det mest bæredygtige flyselskab i forbindelse med Sustainable Brand Index 2019 er også blevet fundet i Norge. Her valgte de norske forbrugere Norwegian ind øverst på listen over de mest bæredygtige flyselskaber.
Nye fly, biobrændstof og CO2-kompensation
Sustainable Brand Index er en brand-undersøgelse om bæredygtighed inden for forbrugermarkedet i Danmark, hvor også en lang række andre brancher end luftfarten vurderes. Undersøgelsen viser, hvordan forbrugerne vurderer de forskellige selskaber inden for miljømæssigt og socialt ansvar.

SAS foretager løbende valg i forhold til at blive mere bæredygtig, og det er disse valg, som forbrugerne imidlertid har fået øjnene op for. Det skandinaviske flyselskab har blandt andet investeret i nye og mere bæredygtige fly til en samlet værdi af 52 milliarder svenske kroner (37 milliarder danske kroner, red.), der leveres løbende frem mod 2023.
Herudover investerer selskabet i biobrændstof, og SAS er desuden engageret i projekter sammen med Syddansk Universitet, Nature Energy og Mærsk om at finde alternative flybrændstoffer. SAS er ligeledes med i projekter om udvikling af ny teknologi og fly drevet af el. CO2-kompensation af 41 procent af selskabets flyrejser er også et vigtigt skridt i en mere grøn fremtid, lyder det fra SAS.
”Vi gør meget ud af at fortælle om vores ambitiøse mål og om alle vores initiativer på miljø- og klimaområdet. Det er helheden, der tæller,” siger Mariam Skovfoged.
25 procent mindre CO2-udledning
SAS har både sat sig mål i forhold til 2020, men selskabet har således også øjnene rettet mod den lange bane og har formuleret en række mål frem til 2030. Om lidt over 10 år har SAS som ambition at udlede 25 procent mindre CO2 i forhold til 2005. Brændstoffet skal bestå af 17 procent biobrændstof, hvilket skal dække samtlige af selskabets indenrigsflyvninger. Herudover har flyselskabet som mål at støjreducere med 50 procent i forhold til 2010, og der skal være 100 procent genbrug, hvor det er muligt.

”Det er en særdeles spændende rejse, vi er på, hvor effekterne af det, vi gør, allerede har betydning i dag og vil være med til at nedbringe vores udslip betydeligt. Derfor er vores samlede mål, at vi senest i 2030 vil være et af verdens mest bæredygtige flyselskaber,” skrev Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS, i en kronik på Altinget.dk den 8. februar i år.
I løbet af de kommende år vil SAS forny sin flåde med blandt andet nye fly af typerne Airbus A320neo og Airbus A350-900, hvorefter selskabet vil have taget store skridt i retning mod en mere bæredygtig fremtid.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.