tirsdag 5. august 2014

Putin overveier å stenge luftrommet for EU fly

Rusland overvejer at lukke luftrum


Ruslands regering vil måske svare igen på EUs flysanktioner og lukke for overflyvning af Sibirien

RUSLAND: Den russiske regering overvejer ifølge premierminister Dmitrij Medvedev at indføre et forbud mod, at visse europæiske flyselskaber flyver over Sibirien på deres ruter til Asien.
Det vil ifølge Reuters i givet fald betyde, at disse selskaber bliver stillet væsentligt ringere end andre konkurrenter, fordi turen over Sibirien sparer tid og brændstof og dermed store summer.
Den russiske avis Vedomosti citerer tirsdag kilder i det russiske transport- og udenrigsministerium for at sige, at overvejelserne er i gang.
Årsagen til den russiske reaktion er, at det russiske lavprisselskab Dobrolyot for nylig blev sat på EUs sanktionsliste for dets flyvninger til den annekterede Krimhalvø.
Sanktionerne betyder, at alle aftaler om leje af fly er opsagt, hvilket har betydet, at selskabets maskiner har stået på jorden i en uge.
Selskabet drives af Ruslands nationale og statsejede luftfartsselskab, Aeroflot.
Yderligere har flysanktionerne ramt den russiske rigmand Gennadi Timsjenko, der er med i inderkredsen omkring præsident Vladimir Putin.
Ifølge Reuters kan hans private jetfly ikke længere blive serviceret af det amerikanske firma Gulfstream. Det betyder ifølge Gennadi Timsjenko, at hans fly også må blive på jorden.
Blandt de flyselskaber, der kan blive ramt af russiske sanktioner, nævnes Lufthansa, British Airways og Air France.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.