Mulig produktionsfejl på 900 Dreamlinere
Omkring 900 Boeing 787 Dreamlinere kan være behæftet med fejl på flyenes vandrette stabilisatorer. Den amerikanske flyproducent har kendt til problemet siden februar.
Boeing 787 Dreamliner har i de seneste år været genstand for stor opmærksomhed som følge af gentagne problemer med flyenes Rolls-Royce-motorer. Og nu er der opstået endnu en udfordring.
Boeing forklarede tirsdag, at der kan ske forsinkelser i leveringen af nye Dreamlinere, da producenten i løbet af det seneste år har fundet tre separate produktionsfejl på flytypen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den senest opdagede fejl fandt sted under produktionen af en vandret stabilisator til et Dreamliner-fly. Her blev det konstateret, at nogle komponenter var fastspændt med større kraft end specificeret, hvilket kunne føre til blandt andet forkert kontrol af mellemrum. Boeing blev kendt til produktionsfejlen allerede i februar i år.
De amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), sagde tirsdag, at den ”undersøger produktionsfejl, der påvirker visse Boeing 787-fly. Agenturet fortsætter med at samarbejde med Boeing”.
Ikke et akut sikkerhedsproblem
En person med indsigt i sagen har over for Reuters fortalt, at problemet med den vandrette stabilisator kunne betyde, at der vil blive krævet inspektion af omkring 900 Boeing 787 Dreamlinere.
En person med indsigt i sagen har over for Reuters fortalt, at problemet med den vandrette stabilisator kunne betyde, at der vil blive krævet inspektion af omkring 900 Boeing 787 Dreamlinere.
Fejlen på den vandrette stabilisator blev opdaget på et produktionsanlæg i Salt Lake City i delstaten Utah. Fejlen er blevet udbedret på de fly, der endnu ikke er leveret til kunderne. Boeing pointerer, at fejlen ikke udgør et akut problem for flysikkerheden.
”Analyse er i gang for at afgøre, om der kræves handling på de fly, der er i drift,” lyder det fra Boeing.
Problemer med flyenes skrog
Fejlen med den vandrette stabilisator står dog ikke alene. FAA udtalte mandag, at der også undersøges to andre produktionsfejl i visse Boeing 787 Dreamlinere. Det er dog for tidligt at sige, hvorvidt disse fejl kræver nye inspektioner.
Fejlen med den vandrette stabilisator står dog ikke alene. FAA udtalte mandag, at der også undersøges to andre produktionsfejl i visse Boeing 787 Dreamlinere. Det er dog for tidligt at sige, hvorvidt disse fejl kræver nye inspektioner.
I slutningen af august blev otte Dreamlinere fjernet fra driften som følge af forskellige problemstillinger i flyenes skrog. Det ene af problemerne skal allerede være opdaget i august 2019. Boeing forventer, at der på kort sigt kan ske forsinkelser i leveringen af nye Dreamlinere.
Samlet set – alle typer inkluderet – leverede Boeing 13 fly i løbet af august, hvor antallet i samme måned året før var 18. I juli leverede producenten kun fire fly.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.