Norwegian-fingeraftryk på luftfartsstrategi
Norwegians lobbyisme i forhold til at få fornyet luftfartsaftalen med Rusland har båret frugt, fremgår det af regeringens luftfartsstrategi.
Regeringen vil fortsætte arbejdet med at indgå nye luftfartsaftaler med relevante tredjelande på så åbne og liberale vilkår som muligt. Det fremgår af den luftfartsstrategi, som regeringen præsenterede mandag.
Her fremgår det også, at regeringen vil have fokus på at afdække mulighederne for liberaliseringer af luftfartsaftalerne med særligt Rusland, Japan, Sydkorea, Kina, Indien og Tyrkiet. Disse aftaler indeholder diverse restriktioner af for eksempel antallet af ugentlige frekvenser, hvilke lufthavne der kan flyves til, eller hvilke luftfartsselskaber der må flyve mellem landene.
Dermed har lavprisselskabet Norwegian fået sat et stort fingeraftryk på den danske luftfartsstrategi. Selskabet har nemlig ihærdigt slået på tromme for, at især den gældende bilaterale aftale med Rusland er en bremseklods for selskabets ambitioner om at etablere en bred vifte af Asiens-ruter fra Danmark.
Dansk ruteflyvning til, fra og over Rusland er nemlig reguleret i en luftfartsaftale mellem Danmark, Norge, Sverige og Rusland fra 1956 med senere ændringer. Aftalen indeholder en række begrænsninger. Det betyder bl.a., at der i dag kun må udpeges ét luftfartsselskab på de forskellige ruter til og fra Rusland, samt til overflyvning af russisk territorium mellem de tre skandinaviske hovedstæder og syv byer i Fjernøsten. SAS har siden 1960’erne været det udpegede luftfartsselskab.
Lige konkurrencevilkår
Nu fremgår det altså af strategien, at regeringen vil have fokus på at få liberaliseret eksisterende luftfartsaftaler med relevante lande. Danske og skandinaviske luftfartsselskaber vil desuden blive inviteret til at deltage i relevante fremtidige luftfartsforhandlinger.
Og det vækker jubel hos Norwegians topchef, der flere gange har løbet danske ministre på dørene med sagen.
”Jeg er meget tilfreds med, at denne (regeringen, red.) har fokus på at sikre alle flyselskaber lige konkurrencevilkår, når det gælder russiske overflyvningsrettigheder. Vi vil gøre, hvad vi kan for at bistå regeringen med at løse denne problematik,” siger Bjørn Kjos, koncernchef for Norwegian.
Norwegian har igen og igen understreget, at man ønsker at udvide operationen i Danmark. Helt konkret har selskabet 10 nye Asien-ruter på tegnebrættet for Danmark.
”Derved kan Danmark få del i de store turiststrømme, der kommer fra de nye vækstmarkeder. Turisme er en vækstmotor, og nye Norwegian-ruter vil skabe dansk milliardvækst og tusindvis af arbejdspladser i det danske erhvervsliv,” siger koncernchef Bjørn Kjos.
Påbegynde forhandlinger
Inden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde, EØS (de 28 EU-lande, samt Norge og Island, red.), er der siden 1980’erne gradvist etableret et indre marked for luftfart med lige og fri adgang for samtlige EØS-luftfartsselskaber. Danmark er knyttet til de 28 EU-lande og 16 andre lande gennem forskellige typer EU-luftfartsaftaler, der stort set erstatter de bilaterale luftfartsaftaler med pågældende lande.
I løbet af de sidste 10 år er der indgået EU-luftfartsaftaler med store luftfartslande som USA og Canada samt med lande som Marokko, Israel, Jordan, Moldova og Georgien.
EU-Kommissionen forhandlede i 2016 om EU-luftfartsaftaler med Brasilien, Ukraine, Tunesien og Aserbajdsjan, og samme år gav medlemsstaterne mandat til, at Kommissionen kunne påbegynde forhandlinger med en række asiatiske lande, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet samt Armenien.
Her fremgår det også, at regeringen vil have fokus på at afdække mulighederne for liberaliseringer af luftfartsaftalerne med særligt Rusland, Japan, Sydkorea, Kina, Indien og Tyrkiet. Disse aftaler indeholder diverse restriktioner af for eksempel antallet af ugentlige frekvenser, hvilke lufthavne der kan flyves til, eller hvilke luftfartsselskaber der må flyve mellem landene.
Dermed har lavprisselskabet Norwegian fået sat et stort fingeraftryk på den danske luftfartsstrategi. Selskabet har nemlig ihærdigt slået på tromme for, at især den gældende bilaterale aftale med Rusland er en bremseklods for selskabets ambitioner om at etablere en bred vifte af Asiens-ruter fra Danmark.
Dansk ruteflyvning til, fra og over Rusland er nemlig reguleret i en luftfartsaftale mellem Danmark, Norge, Sverige og Rusland fra 1956 med senere ændringer. Aftalen indeholder en række begrænsninger. Det betyder bl.a., at der i dag kun må udpeges ét luftfartsselskab på de forskellige ruter til og fra Rusland, samt til overflyvning af russisk territorium mellem de tre skandinaviske hovedstæder og syv byer i Fjernøsten. SAS har siden 1960’erne været det udpegede luftfartsselskab.
Lige konkurrencevilkår
Nu fremgår det altså af strategien, at regeringen vil have fokus på at få liberaliseret eksisterende luftfartsaftaler med relevante lande. Danske og skandinaviske luftfartsselskaber vil desuden blive inviteret til at deltage i relevante fremtidige luftfartsforhandlinger.
Og det vækker jubel hos Norwegians topchef, der flere gange har løbet danske ministre på dørene med sagen.
”Jeg er meget tilfreds med, at denne (regeringen, red.) har fokus på at sikre alle flyselskaber lige konkurrencevilkår, når det gælder russiske overflyvningsrettigheder. Vi vil gøre, hvad vi kan for at bistå regeringen med at løse denne problematik,” siger Bjørn Kjos, koncernchef for Norwegian.
Norwegian har igen og igen understreget, at man ønsker at udvide operationen i Danmark. Helt konkret har selskabet 10 nye Asien-ruter på tegnebrættet for Danmark.
”Derved kan Danmark få del i de store turiststrømme, der kommer fra de nye vækstmarkeder. Turisme er en vækstmotor, og nye Norwegian-ruter vil skabe dansk milliardvækst og tusindvis af arbejdspladser i det danske erhvervsliv,” siger koncernchef Bjørn Kjos.
Påbegynde forhandlinger
Inden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde, EØS (de 28 EU-lande, samt Norge og Island, red.), er der siden 1980’erne gradvist etableret et indre marked for luftfart med lige og fri adgang for samtlige EØS-luftfartsselskaber. Danmark er knyttet til de 28 EU-lande og 16 andre lande gennem forskellige typer EU-luftfartsaftaler, der stort set erstatter de bilaterale luftfartsaftaler med pågældende lande.
I løbet af de sidste 10 år er der indgået EU-luftfartsaftaler med store luftfartslande som USA og Canada samt med lande som Marokko, Israel, Jordan, Moldova og Georgien.
EU-Kommissionen forhandlede i 2016 om EU-luftfartsaftaler med Brasilien, Ukraine, Tunesien og Aserbajdsjan, og samme år gav medlemsstaterne mandat til, at Kommissionen kunne påbegynde forhandlinger med en række asiatiske lande, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet samt Armenien.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.