SAS opjusterer efter stærkt kvartal
Finansårets tredje kvartal fra maj til juli udviklede sig så tilfredsstillende, at SAS nu opjusterer forventningerne til hele året.
Hvis alt går vel, kommer SAS ud af regnskabsåret 2017/18 med et driftsoverskud før skat og engangsomkostninger på to milliarder svenske kroner. Det fremgår af den opjustering, som SAS fredag morgen har offentliggjort i kvartalsrapporten for tredje kvartal.
Tidligere havde SAS guidet mod et primært resultat på mellem 1,5 og 2,0 milliarder svenske kroner, men nu kan SAS konstatere, at det ikke kan gå så galt i det sidste kvartal, som vi allerede er godt inde i, at det vil kunne påvirke de opjusterede forventninger.
Opjusteringen hænger blandt andet sammen med, at SAS er kommet særdeles godt igennem tredje kvartal. Omsætningen steg med syv procent til lidt mere end 13,1 millilarder svenske kroner, og det primære driftsresultat landede på lige i underkanten af to milliarder svenske kroner. Det er 115 millioner svenske kroner bedre en samme kvartal sidste år.
Det stærke resultat er skabt i et kvartal, hvor SAS har haft modvind i form af stigende brændstofpriser, ubalance mellem den svenske krone og den amerikanske dollar samt øgede produktionsomkostninger som følge af de mange forsinkelser og aflysninger.
Undskyld til kunderne
Koncernchef Rickard Gustafson undlader dog ikke at komme ind på de mange trafikforstyrrelser, som har ramt SAS i tredje kvartal. Her nævner koncernchefen, at årsagerne var mangel på flybesætninger, tekniske forhold, forsinkelser hos de europæiske lufttrafiktjenester samt forsinket levering af nye fly fra Airbus.

“Jeg undskylder til de berørte passagerer for enhver ulejlighed og vil samtidig takke vores medarbejdere for deres dedikation i forhold til vores kunder,” siger Rickard Gustafson.
“Vi er stadig skandinaviske”
Et af de emner, der også berøres i kvartalsrapporten er den norske stats salg af den resterende aktiebeholdning i SAS AB. Her benytter SAS-koncernchefen lejligheden til at understrege, at man på ingen måder har planer om at vende ryggen til det norske marked.

“Jeg vil gerne understrege, at det ikke medfører nogen ændring i SAS´ strategi og fokus på det skandinaviske marked, inklusive Norge,” hedder det i Rickard Gustafsons kommentarer.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.