Nyttårshilsen fra Bjørn Kjos - Check-In

Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian. (Foto: Norwegian/PR)

Kjos: Lad ikke klimaet kapre af hurtige, uvirksomme løsninger

Af: Redaktionen i Politik 1. januar 2019  Print

NYTÅRSKOMMENTAR: Norwegian koncernchef Bjørn Kjos advarer mod symbolpolitik i form af klimaskatter og peger i stedet på teknologiske løsninger og incitamentsordninger.

Af Bjørn Kjos, koncernchef, Norwegian

En befolkningsundersøgelse af danskernes holdning til klimaspørgsmålet viste for nylig, at klima og miljø for vist nok første gang er det vigtigste politiske spørgsmål i Danmark. Vi følger debatten tæt i Norwegian – særligt selvfølgelig den del, der handler om en ekstra skat på flybilletter i Danmark, som den vi har i Norge og den, man nu er ved at afskaffe Sverige.

Flytrafikken står for cirka to procent af den globale udledning af CO2. Derfor skal vi i luftfartsbranchen tage ansvaret på os. De rigtige løsninger er desværre hverken lette eller billige.

Min noget ukontroversielle forudsigelse for 2019 er her ved årsskiftet, at vi i det nye år vil se fortsat vækst i den globale flytrafik. I udgangspunktet er det jo et udtryk for noget positivt. Det betyder, at folk over hele verden bliver mere velstående, at vi besøger nye lande og får fremmede indtryk og nye oplevelser med hjem i bagagen. Ikke mindst er erhvervslivet helt afhængigt af en velfungerende luftfart.

Derfor skal debatten ikke handle om, hvordan vi får folk til at flyve mindre. Den skal handle om, hvordan vi får en renere og mere klimavenlig flytrafik. Og svaret på det spørgsmål ligger hos flyselskaberne. Udgifter til brændstof er den største enkeltpost i, tror jeg, ethvert flyselskabs budget.

Det allervæsentligste, et flyselskab kan gøre for klimaet, er at investere i nye, brændstofeffektive fly og moderne brændstofbesparende teknologi. Den strategi har vi fulgt i Norwegian i mange år. Og det har båret frugt. I løbet af ti år er det lykkes os at reducere CO2-udledningen per passager med 30 procent, og vi er to gange – senest i 2018 – blevet målt til at være det mest brændstofeffektive flyselskab på de lange ruter over Atlanterhavet. Det kan vi kun, fordi vi aktivt har investeret i nye fly og ny teknologi, der gør det muligt for os at flyve meget længere på literen. Det er godt for klimaet og godt for vores brændstoføkonomi i selskabet.

Flyselskabernes økonomiske incitament til at nedbringe sine omkostninger til brændstof er afgørende for at nå målsætningen om en klimaneutral flytrafik i 2050, som IATA har sat. Tøver vi alligevel i branchen, kan det næppe undre, at politikere i Skandinavien i velmenende forsøg på at gøre et eller andet vender sig mod symbolske og skadelige snuptagsløsninger. En sådan symbolpolitik er for eksempel en ekstra ”klimaskat” på flyrejser et udtryk for. Erfaringerne fra Sverige og Norge – ja, selv fra Danmark, da man sidst havde en sådan skat – er, at det ikke virker. Det er allerhøjest en ny måde at beskatte borgerne på.

Værre er, at en sådan one-size-fits-all afgift skævvrider flyselskabernes incitament til at spare på brændstoffet. Det er fordi, den samme afgift gælder uanset flytypen, alderen på flyet og brændstoføkonomien. Det betyder, at et 25 år gammelt propelfly, hvor en fjerdedel af kvadratmeterne ombord er optaget til Business Class, og et topmoderne, brændstofeffektivt fly med plads til 189 passagerer på Economy, pålægges samme skat, selvom det første har en meget ringe brændstoføkonomi sammenlignet med det andet. Den type afgift er ikke virksom, effektiv klimapolitik.

Jeg mener i stedet, det bør lønne sig at flyve og lande med så lave C02-udledninger som mulig. Det kan man gøre ved for eksempel differentiere afgiftsniveauet efter udledning per passager.

Klimaudfordringen er alt for vigtigt til at blive kapret af hurtige, uigennemtænkte løsninger, som vi på forhånd ved vil være spild af tid og kræfter. Lad os i stedet finde sammen i branchen og – gerne med politisk støtte – finde de teknologiske løsninger og de incitamentsordninger, der kan hjælpe flytrafikken af med sit negative klimaaftryk.

Godt nytår.

Bjørn Kjos