SAS leaser A321LR til langdistanceruter
SAS har besluttet at lease tre langtrækkende Airbus A321LR, der vil blive sat i drift i 2020 på ruter til interkontinentale markeder.
Som forventet har SAS besluttet sig for at tage den langtrækkende Airbus A321LR ind i flåden. Det sker gennem en leasingaftale med ALC (Air Lease Corporation), hvor der er bestilt tre fly, der skal leveres og sættes i drift fra 2020.
Med den særlige rækkevidde vil det være muligt at flyve direkte fra Skandinavien til det nordøstlige USA, Canada, Mellemøsten og Indien, og det er planen, at flyene skal benyttes til at åbne ruter til nye markeder eller til at øge frekvenserne på eksisterende destinationer fra de skandinaviske hovedstadslufthavn eller andre regionale lufthavne i Skandinavien.
“Det her er en helt ny flytype for SAS, og den passer utrolig godt til det skandinaviske marked og vores rejsemønstre. Vi glæder os til at kunne tilbyde nye ruter og til at se, hvordan vi bedst benytter Airbus A321LR i produktionen,” siger koncernchef Rickard Gustafson i en pressemeddelelse.
SAS har allerede sat navne på nogle af de nuværende og nye destinationer, som kan være potentielle til A321LR-flyene. I Nordamerika er der tale om New York, Boston, Washington D.C., Montreal og Toronto. I Mellemøsten og Afrika kan det være Dubai, Addis Abeba (Etiopien), Entebbe (Uganda) og Sal på De Kapverdiske Øer. Herudover har SAS også nævnt Dubai sammen med Islamabad og Lahore i Pakistan samt New Delhi og Mumbai i Indien,
Egnet til tynde langdistanceruter
Hidtil har SAS benyttet langdistancefly af typerne Airbus A330/A340 til de interkontinentale ruter, og til november forventes flyselskabet at modtage det første eksemplar af i alt otte nye Airbus A350-900 XWB.
Hidtil har SAS benyttet langdistancefly af typerne Airbus A330/A340 til de interkontinentale ruter, og til november forventes flyselskabet at modtage det første eksemplar af i alt otte nye Airbus A350-900 XWB.
Mens de nuværende langdistancefly har plads til op til 266 passagerer, vil A321LR maksimalt kunne have plads til 200 passagerer, hvorfor SAS bedre vil kunne fyldt flyet på den tynde ruter. Her luftede Rickard Gustafson i sidste uge idéen om at flyve direkte mellem Aarhus og New York, hvis SAS bestilte A321LR.
Arbejdet med at planlægge de første ruter og kabinekonfigurationen for den nye flytype er allerede i gang. SAS vil løbende informere om de nye ruter i løbet af 2019, og det første Airbus A321LR-fly vil blive sat i drift i løbet af første halvår af 2020.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.