Ryanair under anklage
18-10-2012
Udfaldet af en sag mellem de italienske pensionskasser INPS på den ene side og Ryanair på den anden side kan på længere sigt vise sig at får stor betydning for det irske lavprisflyselskabs ansættelsesvilkår for medarbejdere på over 50 baser i hele Europa.
I den norditalienske by Bergamo, hvor Ryanair har en betydelig baseoperation i Orio al Serio lufthavnen, er selskabet blevet anklaget for at undgå højere beskatning i Italien ved at betale lavere pensionsydelser i Irland for personalet, der er ansat på basen. Ryanair beskæftiger i alt 220 medarbejdere på basen.
Kilder tæt på undersøgelserne fortæller ifølge Reuters, at flyselskabets topchef Michael O´Leary, som juridisk ansvarlig, har været under efterforskning siden 2010. Også Ryanairs juridiske chef Juilusz Komorek har været undersøgt i forbindelse med sagen.
Sagen i Bergamo er tilsyneladende et led i en større italiensk offensiv, idet der er startet lignende juridiske handlinger i flere andre italienske byer, hvor Ryanair har base. Ryanair er ofte blevet kritiseret for at tilføje konkurrerende flyselskaber unfair konkurrence. Det irske lavprisflyselskab er i Italien det næststørste flyselskab med en markedsandel på lige over 20 procent, kun overgået af Alitalia.
Retssag i februar måned
Kravet fra INPS er, at Ryanair skal betale et beløb på 12 mio. euro, eller godt 90 mio. kroner, for unddragelse af betaling af sociale sikringsydelser. I beløbet er også medregnet bøder for den påståede lovovertrædelse.
Ikke overraskende afviser Ryanair blankt at betale, og kommentaren er da også ganske kortfattet.
"Ryanair kommenterer ikke på rygter eller spekulationer og vil fortsætte med at overholde EU´s skattelovgivning," skriver kommunikationschef Stephen McNamara i en e-mail til Reuters.
Nu må sagen gå sin gang, når en civil domstol i februar måned næste år skal tage stilling til påstanden fra INPS. Ifølge Ryanair tillader gældende regler, at man kan anvende de billigste sociale ydelser uafhængigt af, hvor personalet er baseret. Ryanairs personale, der flyver ud fra selskabets europæiske baser, er ifølge selskabet ansat på irske vilkår.
Ifølge Reuters betyder nye EU-regler, at flypersonale i fremtiden skal betale skat det sted, hvor de dagligt starter eller slutter tjenesten. Men de nye regler vil blive indfaset over en 10 år lang overgangsperiode.
Ryanair har 51 baser i Europa, hvoraf blot tre er i Skandinavien. Det er i Billund Lufthavn, i Skavsta-lufthavnen ved Stockholm samt i Moss Lufthavn Rygge syd for Oslo.

Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.