Sådan er Norwegian’s langrute-piloter ansat
24-10-2013
Det kræver næsten en globus at overskue hvordan Norwegian har organiseret ansættelsen af deres piloter i selskabets højtprofilerede langrutesatsning. CHECK-IN.dk er kommet i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der viser hvordan organiseringen breder sig over fem lande på tre kontinenter.
Ud ad til er det det norske selskab Norwegian Long Haul AS, der står for langrute-operationerne. Men når det kommer til ansættelsen af de piloter, som flyver selskabets fly, så starter historien et helt andet sted på kloden. Kontrakten er nemlig med det Singapore-baserede rekrutteringsfirma Global Crew Asia PTE., Limited. Det lejer piloterne ud til selskabet Norwegian Longhaul Singapore PTE., Limited, som er baseret i Singapore.
På dispensation
Når piloterne tager de hvide skjorter og de sorte jakker med striberne på og sætter sig til rette i cockpittene, så sker det i foreløbig to Boeing 787 Dreamliner-fly, som er ejet af det amerikanske leasingfirma ILFC’s irske datterselskab. Flyene er leaset fra ILFC til irske NAS Asset Management, der er et datterselskab i Norwegian-koncernen. Det selskab leaser flyene videre til Norwegian Long Haul AS i Norge og flyene opereres på dette selskabs driftstilladelse, kaldet Air Operators Certificate (AOC).
De norske myndigheder har sagt nej til at Norwegian må beskæftige udenlandske piloter og kabinepersonale på norske fly. At kunne beskæftige udenlandsk personale til lavere lønninger end de normale norske pilotlønninger er en af hjørnestenene i forretningsmodellen for Norwegians langrutesatsning. Derfor er flyene registreret i Irland som EI-LNA og EI-LNB. Det sker gennem et irsk datterselskab med navnet Norwegian Air International Limited. Det selskab leaser flyene fra Norwegian Long Haul AS i Norge, indregistrerer dem i Irland og tilbageleaser så flyene til samme selskab.
Men denne tilbageleasing foregår på en dispensation fra de norske myndigheder, da det ikke er intentionen, at norske luftfartsselskaber permanent skal kunne omgå udlændingereglerne i Norge ved at registrere fly i et andet land og lease dem tilbage til sig selv. Denne dispensation udløber 23. december i år. Herefter er Norwegian nødt til at lade et selskab med et AOC i et andet land end Norge stå som operatør af flyene.
Tages for givet
Jordomrejsen stopper ikke her. For af kontrakten fremgår det, at piloterne har base i Bangkok i Thailand. Det er her deres vagter starter og slutter. Men hvis man nærlæser kontrakten, så står det klart, at Bangkok reelt blot er en proforma-base. I kontrakten tages det nemlig for givet, at piloterne flyver hjem til Europa, når de har fri. Kontrakten nævner specifikt hvordan piloterne har ret til hotelovernatninger i både Europa og Bangkok før og efter deres vagter starter. Dette havde ikke været et emne, hvis piloterne reelt boede i Bangkok.
Andre skandinaviske flyselskaber har ofte også leaset deres fly fra udenlandske leasingfirmaer. Men medarbejderne er ansat direkte i selskaberne i Norge, Sverige eller Danmark.
Mere åben
Men for Norwegian var alternativet til Singapore-ansættelserne ikke direkte ansættelser i Norge. Det ville i stedet have været et lignende set-up i et andet asiatisk land.
"Vi har valgt at registrere et selskab i Singapore, fordi regeringen tilrettelægger vilkårene meget godt for erhvervslivet, måske bedst af alle lande i Asien. Desuden er kulturen både mere åben og mindre bureaukratisk end i sammenlignelige lande," skriver Norwegians informationschef Lasse Sandaker-Nielsen i en email til CHECK-IN.dk.
Ifølge Norwegian er deres opsætning af pilot-ansættelserne ikke et særsyn.
"I international luftfart er det helt almindeligt at ansætte piloter i bemandningsselskaber," pointerer informatonschefen.
Selskabet ønsker ikke at kommentere yderligere på indholdet af ansættelseskontrakterne, da indholdet i kontrakterne ifølge Norwegian er fortroligt mellem piloter og Global Crew Asia.

Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.