Mexicansk passagerfly styrtet ned i Cuba
Et Boeing 737-passagerfly fra et mexicansk flyselskab opereret på vegne af Cubana de Aviacion er styret ned med over hundrede passagerer ombord.
Fredag middag lokal styrtede en Boeing 737-200 ned kort efter starten fra José Martin International Airport i Havana.
Ombord var ifølge kommunistpartiets lokale medie Granma i alt 96 passagerer (heraf fire børn mellem 2 og 11 år og et spædbarn under to år) samt ni besætningsmedlemmer, i alt 105 personer.
Ulykkesflyet tilhørte det mexicanske ACMI- og charterflyselskab Global Aerolineas Damojh, der opererede på vegne af det cubanske flyselskab Cubana de Aviacion.
Flyet havde rutenummer CU972 og var netop kommet i luften fra den cubanske hovedstadslufthavn på en 700 kilometer lang flyvning til Holguin i det sydøstlige Cuba, da det tabte højde og brød i brand. Herefter styrtede det kl. 12.08 ned i Santiago de las Vegas-området nær lufthavnen.
De cubanske myndigheder har ifølge internationale nyhedsmedier bekræfter, at en ulykke har fundet sted. Det er også myndighederne, der har bekræftet, at flyet tilhører Global Aerolineas Damojh.
Der skulle ifølge det lokale medier angiveligt være tre overlevende fra flyulykken, men de er alle i en kritisk tilstand.
39 år gammelt fly
Det skulle formentlig være tale om et 39 år gammelt fly med registreringen XA-UHZ. Flyet blev oprindeligt blev leveret til amerikanske Piedmont Airlines i 1979 og har også i en periode været bekæftiget hos US Airways.
Det skulle formentlig være tale om et 39 år gammelt fly med registreringen XA-UHZ. Flyet blev oprindeligt blev leveret til amerikanske Piedmont Airlines i 1979 og har også i en periode været bekæftiget hos US Airways.
I de første timer efter ulykken forlød det, at der var tale om en Boeing 737-500 fra italienske Blue Panorama Airlines, men det har det italienske flyselskab efterfølgende afvist.
“Vi er bekendt med nyhedsrapporterne fra Cuba og følger nøje udviklingen,” skriver flyproducenten Boeing.
Seneste alvorlige civile flyulykke på Cuba fandt sted den 4. november 2010, da en ATR72-500 fra Aerocaribbean med 61 passagerer og syv besætningsmedlemmer forulykkede på en flyvning fra Santiago til Havana. Der blev ikke fundet overlevende, hvorved 40 cubanere og 28 udlændinge omkom.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.