KLM-fly sikkerhedslandede med røg fra mobiltelefon
En KLM Boeing 777-200, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, måtte ufrivilligt ned i Phuket som følge af røg fra en overophedet mobiltelefon.
Det er velkendt, at mobiltelefoner med litiumbatterier af og til kan blive overophedede og endda selvantænde, og en sådan situation medførte tidligere på ugen en kostbar forsinkelse for et KLM-fly med flere hundrede passagerer, der var på vej fra Amsterdam til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.
Flyet – et Boeing 777-200 med registreringen PH-BQB – var omkring 10 og en halv time inde i flyvningen og befandt sig i en højde på 39.000 fod (11.890 meter) på en position omkring 185 kilometer nordvest for den thailandske ferieø Phuket, da der blev registreret røgudvikling i kabinen som følge af en overophedet mobiltelefon.
Selvom der kun var omkring 90 minutters flyvning tilbage til Kuala Lumpur som slutdestination, valgte piloterne at sikkerhedslande i Phuket for at få den antændte telefon ud af flyet.
16 timers forsinkelse
Det ufrivillige besøg i Phuket kostede en forsinkelse på 16 timer, og det var tilsyneladende ikke alle passagerer, der var enige i, at det var en god disposition at foretage en sikkerhedslanding kun 686 kilometer fra Kuala Lumpur International Airport.
Det ufrivillige besøg i Phuket kostede en forsinkelse på 16 timer, og det var tilsyneladende ikke alle passagerer, der var enige i, at det var en god disposition at foretage en sikkerhedslanding kun 686 kilometer fra Kuala Lumpur International Airport.
KLM er efterfølgende rykket ud med en officiel meddelelse.
“Rutenummer KL809 fra Amsterdam til Kuala Lumpur foretog en mellemlanding i Phuket, Thailand. Røg blev akkumuleret i kabinen, efter en passagers mobiltelefon blev overophedet. Besætningen håndterede situationen godt, og kaptajnen valgte at lande flyet som en sikkerhedsforanstaltning. Flyet landede sikkert og på ingen tid var passagerer eller besætning i fare,” hedder det i erklæringen fra det hollandske flyselskab.
Selskabet giver samtidig også forklaringen på den lange forsinkelse.
“Et eftersyn er siden blevet udført i kabinen, og flyet blev frigivet til afrejse. På grund af obligatorisk arbejds- og hviletidsbestemmelser for besætningen kunne flyvningen til Kuala Lumpur ikke fortsætte med det samme, og passagerer og besætning blev indkvarteret på hoteller i Phuket. Som følge heraf har flyvningen haft en 18-timers forsinkelse. Den videre flyvning Kuala Lumpur-Jakarta-Kuala Lumpur blev annulleret. KLM beklager de gener, der er blevet påført vores passagerer.”
Særlige beskyttelsesposer
Flyselskaber over hele verden forbød i efteråret 2016 efter myndighedskrav brugen af Samsung-telefoner af typen Galaxy Note 7 ombord på flyene, ligesom det heller ikke er tilladt at medbringe denne type telefon i indchecket bagage.
Flyselskaber over hele verden forbød i efteråret 2016 efter myndighedskrav brugen af Samsung-telefoner af typen Galaxy Note 7 ombord på flyene, ligesom det heller ikke er tilladt at medbringe denne type telefon i indchecket bagage.
Flere flyselskaber har købt nogle særlige beskyttelsesposer, som man kan anbringe antændte mobiltelefoner i. Alaska Airlines var det første flyselskab, der i efteråret 2016, anskaffede beskyttelsesposer til samtlige 219 fly. Poserne er fremstillet af et brandhæmmende materiale og er designet til at kunne rumme elektroniske enheder som mobiltelefoner og bærbare computere. Posene kan lukkes med velcro og en særlig lynlås og kan modstå temperaturer på op til 1.760 grader.
Hvordan kabinepersonalet på KLM-flyet forsøgte at kvæle røgen fra den overophedede mobiltelefon, forlyder der ikke noget om.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.