Norwegian på vej mod 40 millioner passagerer
Norwegian øgede i august passagertallet med 10 procent, og i 2018 ventes flere end 37 millioner passagerer at have rejst med selskabet.
Norwegian er efterhånden blevet synonym med vækst, selvom der gennem de senere år ikke har været tale om rentabel vækst.
Trods dette er det alligevel imponerende, hvad det norske lavprisflyselskab har opnået siden den spæde start i 2002 fly. I dag er Norwegian det ottendestørste flyselskab i Europa og det femtestørste lavprisflyselskab i hele verden.
I løbet af de seneste 12 måneder har Norwegian transporteret 36,1 millioner passagerer, og ved udgangen af 2018 ventes passagertallet for hele året at være nået op i nærheden af 37,2 millioner.
August måned var også præget af vækst, omend på et mere afdæmpet niveau end de tidligere måneder. I alt 3.615.319 passagerer rejste med Norwegian i sidste måned, og det var en fremgang på 10 procent i forhold til samme måned året før.
Høj interkontinental belægningBilletindtægterne blevet i august øget, hvilket er udtrykt gennem den såkaldt yield, der steg med tre procent, og det har også påvirket belægningen, der faldt med 1,5 procentpoint til 89,6 procent. Så snart priserne stiger, vil det automatisk betyde en lavere belægning, hvilket har været tilfældet i august som følge af de brændstoftillæg, der er blevet inkluderet i billetpriserne.
Belægningen er dog målt som et gennemsnit af samtlige ruter i netværket, men Dreamlinerne på selskabets langdistanceruter repræsenter alene en belægning på 94 procent, hvilket er i tråd med andre flyselskabers trafikudvikling i højsæsonen.
“Vi er glade for, at stadig flere passagerer vælger Norwegian, når de skal ud og rejse. Jeg vil især fremhæve vores langdistanceruter, hvor efterspørgslen er særligt god og fortsætter med at stige, ikke mindst mellem London og USA og Paris og USA. Vi ser også, at rejsende fra andre kontinenter i stigende grad flyver videre til andre destinationer i Norwegians europæiske rutenetværk, hvilket understreger vigtigheden af en stærk og sammenhængende operation på tværs af den europæiske og den internationale del af virksomheden,” siger Bjørn Kjos, der er koncernchef i Norwegian.
600 millioner fra supplerende indtægtsstrømme
Norwegian formåede i august at løfte enhedsindtægterne med en procent til 0,40 norske kroner per produceret sædekilometer. Enhedsomkostningerne var i andet kvartal på 0,41 norske kroner per sædekilometer, og hvis omkostningerne ikke er øget i august, har Norwegian mistet omkring 100 millioner kroner på det ordinære salg af flytransport.
Norwegian formåede i august at løfte enhedsindtægterne med en procent til 0,40 norske kroner per produceret sædekilometer. Enhedsomkostningerne var i andet kvartal på 0,41 norske kroner per sædekilometer, og hvis omkostningerne ikke er øget i august, har Norwegian mistet omkring 100 millioner kroner på det ordinære salg af flytransport.
Til gengæld har selskabet haft en estimeret indtægt på 600 millioner norske kroner fra de såkaldte supplerende indtægtsstrømme, der blandt andet omfatter bagage, sædevalg, prioritets check-in samt mad og drikke. Så noget tyder på, at august også har været en måned med rentabel drift.
Til gengæld ser det ikke så godt ud med punktligheden og regulariteten. Punktligheden faldt med 1,1 procent til 75,6 procent, mens regulariteten droppede med 0,3 procentpoint til 99,4 procent.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.