tirsdag 6. august 2019

Privatfly fra OSL havarerte på flyplassen i Århus - Jyllandsposten

Privatfly forulykkede under landing i Aarhus Lufthavn

Et privatfly med ti personer om bord brød i brand under landing i Aarhus Lufthavn. Ingen er kommet til skade.
[object Object]
Et tysk indregistreret fly kom fra Oslo og skulle efter planen lande i Aarhus Lufthavn. Men det forulykkede under landingen og brød derefter i brand. Arkivfoto: Benhjamin Nørskov
A A

Et privatfly med ti personer om bord er natten til tirsdag forulykket i Aarhus Lufthavn i forbindelse med en landing. Derefter brød flyet af typen Cessna 560XL i brand. Alle ti formåede at redde sig ud, og ingen er kommet til skade.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Brandvæsnet fik slukket branden, og de ti personer blev kørt til et hotel, hvor de har overnattet. Ud over en besætning på tre personer - to fra Tyskland og en fra Østrig - var der fire amerikanere, to australiere og en brite på flyet.- Udenrigsministeriet er underrettet om ulykken og tager kontakt til ambassaderne i de relevante lande, skriver politiet.

Det tysk indregistrerede fly kom fra Oslo og skulle efter planen lande i Aarhus Lufthavn.
Hændelsen skal nu undersøges af Havarikommissionen. Politiet kan derfor ikke udtale sig yderligere om årsag eller andre omstændigheder ved ulykken.
Aarhus Lufthavn kontaktede Østjyllands Politi klokken 00.38, og tirsdag morgen er det forulykkede Cessna-fly bugseret væk fra landingsbanen. Ulykken har ikke skabt forstyrrelser af flytrafikken til og fra Aarhus Lufthavn ifølge politiet.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.