Rumænsk flyselskab vil flyve til USA og Kina
Det rumænske flyselskab Tarom har ikke haft langdistanceruter i trafikprogrammet siden 2003, men nu er selskabet klar til at forsøge sig igen.
Den international krise i luftfarten efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 kostede samtlige langdistanceruter livet hos Tarom, der er det statsejede rumænske flyselskab.
Selskabet, der har base i Henri Coandă International Airport i Bukarest, lukkede fra 2001 til 2003 selskabets ruter til Montreal, Toronto, New York-JFK, Chicago, Bangkok og Beijing. Sidenhen har selskabet opereret flyruter i Europa samt til Israel, Libanon og Jordan.
Ifølge schweiziske CH-Aviation har Tarom netop sendt et udbud i marked i forhold til at lease tre langdistancefly. Ifølge udbudsmaterialet skal det være moderne langdistancefly med to motorer og med plads til mellem 225 og 270 passagerer i en to- eller treklasses konfiguration. Herudover stilles der krav om en rækkevidde på minimum 5.200 nautical miles, hvilket svarer til 9.630 kilometer.
Endelig ønsker Tarom, at flyene ikke er mere end tre år gamle, og at de skal være installeret med et IFE-system, have lædersæder samt en hvilkekabine til besætningen.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.