Star Alliance-selskab i økonomiske vanskeligheder
South African Airways balancerer endnu engang på randen af en konkurs, med mindre den sydafrikanske stat kommer med livsforlængende økonomisk støtte.
South African Airways (SAA) er i dag Afrikas største flyselskab og medlem af den globale Star Alliance, men der er tilsyneladende ikke altid fordele ved at være størst. Således har SAA igennem mange år kæmpet for at forbedre økonomien i flyselskabet, og man evner tilsyneladende ikke at flyve ud af den økonomiske turbulens, som man har befundet sig i siden 2010.
Nu er SAA endnu engang løbet tør for penge og balancerer. ifølge informationer givet til landets parlament, på randen af en konkurs, skriver BBC. Inden længe vil det derfor ikke være muligt at udbetale løn til de ansatte. BBC har set dokumentation på en økonomisk oversigt, som regeringen har fået i hænde. Oversigten viser et billede af et flyselskab, der i første omgang skal bruge 792 mio. sydafrikanske rand, hvilket svarer til 375 mio. danske kroner, for at klare sig igennem til oktober.
I december vil der igen være et likviditetsbehov på 315 mio. kroner, så det er tilsyneladende skruen uden ende for det kriseramte afrikanske flyselskab.
“Vi mener, at selskabets ledelse bryder landets erhvervslovgivning ved at fortsætte med at drive forretning, selvom man ved, at SAA ikke vil være i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser og uden garanti for, at aktionæren (den sydafrikanske regering, red.) vil parat til fortsat at hjælpe selskabet,” siger Alf Lees, der er finansordfører for oppositionspartiet Demokratisk Alliance.
Truende strejker
Demokratisk Alliance hævder, at SAA i dag og gennem flere år har været teknisk insolvent efter syv års med underskud. Den nuværende koncernchef Musa Zwane har stået i spidsen for selskabet i 18 måneder og har siden årsskiftet forsøgt at strikke en redningsplan sammen, men det begynder efterhånden at se vanskeligt ud.
Demokratisk Alliance hævder, at SAA i dag og gennem flere år har været teknisk insolvent efter syv års med underskud. Den nuværende koncernchef Musa Zwane har stået i spidsen for selskabet i 18 måneder og har siden årsskiftet forsøgt at strikke en redningsplan sammen, men det begynder efterhånden at se vanskeligt ud.
Samtidig rumler uroen hos fagforeningene for jordpersonalet og de kabineansatte. Her trues der med strejker, da man hævder, at selskabets piloter har fået generøse bonusudbetalinger, mens de øvrige faggrupper er blevet nægtet lønstigninger.
Allerede i 2015 har SAA-ledelsen skåret dybt, da det kom frem, at langdistanceruterne til Perth, Frankfurt og München var de eneste overskudsgivende blandt de interkontinentale ruter i det store rutenetværk. Det medførte blandt andet, at ruterne fra Johannsborg til Beijing og Mumbai blev lukket relativt hurtigt.
Den svage ruteøkonomi i de interkontinentale ruter kan på sigt gøre det svært for SAA at leve op til sloganet Bringing the world to Africa and taking Africa to the world. Men i første omgang handler det om overlevelse i de kommende måneder, og her skal regeringen vurdere, om man fortsat vil pumpe midler i selskabet.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.