Flyafgift forhindrer genåbning af Oslo-lufthavn
Moss Lufthavn Rygge syd for Oslo vil have lavere passagerafgifter, hvis lufthavnen igen skal åbne for kommerciel flytrafik, hvilket tidligst vil ske i 2020.
I første omgang skulle Moss Lufthavn Rygge være genåbnet i 2019, men det kan først ske om tidligst to år. Hovedårsag: Alt for høje passagerafgifter, som skræmmer flyselskaberne.
Sådan lyder det fra selskabet Rygge Sivile Lufthavn (RSL), som i det seneste år har arbejdet hen mod en mulig genåbning af den civile del af lufthavnen til foråret 2019. Dette er altså ikke længere realistisk.
Problemet er passagerafgiften, som er den største enkelte omkostning i forbindelse med flyvning til Moss Lufthavn Rygge. Afgiften tiltaler ikke flyselskaberne, der derfor ikke ser nogen grund til at indlede operationer til lufthavnen 60 kilometer sydvest for Oslo.
”Det vil ikke være muligt at genåbne lufthavnen, uden at denne afgift bliver fjernet eller stærkt reducereret. Afgiften er en økonomisk barriere for driften i Rygge. Flyselskaberne trækker afgiften frem i forhandlingerne om flyomkostninger på Rygge,” siger Espen Ettre, bestyrelsesmedlem og talsmand for Oslo Sivile Lufthavn, i en pressemeddelelse.
Foreslår halv afgift
Oslo Sivile Lufthavn vil have bedre rammebetingelser, så flyselskaberne får større interesse i at beflyve lufthavnen. Sker det, vil det blive muligt med en genåbning i 2020.
Oslo Sivile Lufthavn vil have bedre rammebetingelser, så flyselskaberne får større interesse i at beflyve lufthavnen. Sker det, vil det blive muligt med en genåbning i 2020.
”Rygge Sivile Lufthavn foreslår konkret, at regionale lufthavne får halv afgift. Et sådan forslag vil medføre et indtægtstab for staten på cirka 250 millioner kroner (196 millioner danske kroner, red.) – eller kun cirka 10 procent af den samlede anslåede afgift. Videreførelsen af flypassagerafgiften bliver bearbejdet i Finansministeriet. Resultatet af dette er afgørende for Rygges fremtidige skæbne som civil lufthavn,” forklarer Espen Ettre.
I dette tilfælde menes der regionale lufthavne, hvor der er færre end tre millioner årlige passagerer.
Taxfree-problematik
Et andet problem, der besværliggør en genåbning af Moss Lufthavn Rygge, er taxfree-indtægterne. Lufthavnens kommercielle indtægter kommer hovedsageligt fra butikker, restauranter og parkering. Men hvis Vinmonopolet får lov til at fortsætte driften af taxfree-butikkerne i Norge, vil det betyde et indtægtstab i millionklassen. Og det vil også kunne hindre en åbning af lufthavnen.

Moss Lufthavn Rygge lukkede den 1. november 2016 som følge af netop den norske passagerafgift på 80 kroner, der blev indført fem måneder forinden. Det irske lavprisflyselskab Ryanair stod for den sidste kommercielle flyvning til lufthavnen, og siden har asfalten stået tom for passagerfly.
Ryanair var mere eller mindre den eneste kommercielle operatør fra Moss Lufthavn Rygge, før lufthavnen lukkede. Lufthavnen har i mange år udelukkende været en militær lufthavn, men i 2007 blev der imidlertid åbnet for den civile del af flytrafikken. Nu håber lufthavnen, at passagerflyene kan vende tilbage om et par år.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.