WOW air er konkurs
Det lykkedes ikke at redde det islandske lavprisflyselskab, WOW air, der nu er gået konkurs efter en langvarig dødskamp.
Torsdag morgen måtte WOW air aflyse samtlige flyvninger med begrundelse om, at en kapitalforhøjelse var nært forestående, og at dokumenterne først skulle underskrives.
Men i stedet er det hele – som ventet – endt i en konkurs, da manøvren tilsyneladende ikke lykkedes.
WOW air oplyser på sin hjemmeside, at alle flyvninger er aflyst, og at selskabet indstiller driften.
“Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv for ikke at handle tidligere, da det er indlysende, at WOW var et utroligt flyselskab, og vi var på rette vej for at komme godt tilbage,” skriver selskabets administrerende direktør og stifter Skuli Mogensen, ifølge islandske MBL.is, i et brev til medarbejderne.
Samtlige syv tilbageværende fly er sat på jorden og befinder sig i amerikanske og canadiske lufthavne, hvorfra de ikke er returneret efter gårsdagens flyvninger.
Lang dødskamp
Igennem de seneste fire måneder har WOW air været igennem en længere dødskamp og har forgæves forsøgt at finde nye investorer. Forhandlinger med Icelandair og den amerikanske kapitalfond, Indigo Partners, er faldet til jorden, og senest har selskabet meddelt, at man er blevet enige med obligationsindehavere om at konvertere gæld til aktiekapital.

Det var ifølge islandske medier flyleasingselskaberne, der trak stikket, da de valgte at tilbageholde selskabets fly i de nordamerikanske lufthavne. Det skyldes angiveligt manglende overholdelse af leasingaftalerne.
WOW air blev grundlagt i november 2011 og gennemførte den første kommercielle flyvning fra Reykjavik til Paris den 31. maj 2012. I oktober samme år overtog WOW air resterne af det krakkede Iceland Express.
Da WOW air var på sit højeste beskæftigede selskabet 20 fly og fløj til flere end 40 destinationer i USA, Canada, Indien og Europa.
Icelandair vil hjælpe
Hos Icelandair vejrer man morgenluft, efter den finansielle nødlanding hos lavpriskonkurrenten. Allerede fra morgenstunden steg Icelandair-aktien med mere end 22 procent.
Hos Icelandair vejrer man morgenluft, efter den finansielle nødlanding hos lavpriskonkurrenten. Allerede fra morgenstunden steg Icelandair-aktien med mere end 22 procent.
“Icelandair er bekendt med situationen i kølvandet på konkursen i WOW air. Vi arbejder i øjeblikket på en plan for at hjælpe strandede passagerer med at kunne komme hjem. Planen ventes at være klar i løbet af få timer,” hedder det i en meddelelse fra Icelandair.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.