fredag 6. mars 2020

Innenrikstrafikken i Kina øker etter dramatisk fall - Check-In








Beijing Capital International Airport. (Foto: Shimin Gu | GNU 1.2)

Kinesisk flykapacitet stiger igen

Sædekapaciteten på luftfartsmarkedet i Kina faldt drastisk fra slutningen af januar til slutningen af februar. Men siden har kapaciteten været stigende igen.
Udbruddet af coronavirus i Kina har ramt den kinesiske luftfart hårdt, hvilket tydeligt har kunnet ses i både trafiktal og sædekapaciteten på det kinesiske marked.
Ifølge tal fra luftfartsanalysefirmaet OAG var der i slutningen af januar en planlagt flysædekapacitet på det kinesiske marked på næsten 17 millioner sæder, mens kapaciteten i slutningen af februar var reduceret til blot seks millioner sæder.
Siden er der imidlertid atter gået stærkt opad, og ved indgangen til marts var sædekapaciteten i Kina på blot en uge steget med næsten tre millioner flysæder til 8,97 millioner sæder.
Kun vækst på indenrigsruter
Væksten er næsten udelukkende kommet på indenrigsruterne, mens der på udenrigsruterne kun er tilføjet 3.000 ekstra sæder. Et selskab som China Southern Airlines har alene øget med 684.000 ekstra sæder på indenrigsruterne.
Optimismen i Kina ser dog ikke ud til at være spredt til nabolandenes luftfartsmarkeder, hvor virkningen af ​​coronavirus fortsat accelererer.
I Sydkorea, der ligesom Kina også er hårdt ramt af coronavirus, er sædekapaciteten gået støt nedad siden januar og faldet med i alt 38 procent siden 20. januar.
Stort fald i Hong Kong
Samme billede ser man i Hong Kong, hvor der siden 20. januar har været et fald i sædekapaciteten 71 procent, og i ugen frem til 2. marts alene et fald på 22 procent.
På det japanske marked har nedgangen i sædekapacitet være mere beskeden med et fald på 10 procent siden 20. januar som følge af et stort og stærkt indenrigsmarked.
40 millioner færre sæder på verdensplan
Mens flyselskaber i Europa også er begyndt at aflyse flyvninger og sætte fly på jorden, slår det endnu ikke igennem i OAG’s tal, hvor man endnu ikke kan se tegn på nedgang i kapaciteten i Europa.
På verdensplan er den planlagte flysædekapacitet i de fire måneder fra januar, februar, marts og april i alt reduceret med over 40 millioner sæder med den største reduktion i februar og marts.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.