Lufthavne er omdannet til parkeringspladser
Omkring 80 fly er i disse dage midlertidigt parkeret i Københavns Lufthavn, og i Oslo og Stavanger har Norwegian parkeret hovedparten af de over 100 fly, der allerede er sat på jorden.
I Stavanger Lufthavn på den norske vestkyst bliver ankommende passagerer mødt af et noget specielt syn, når de lander i lufthavnen. Overalt på lufthavnens arealer ser man parkerede Norwegian-fly, der er taget ud af drift som følge af coronakrisen.
Ifølge Flightradar24.com holder der i øjeblikket 11 Boeing 787 Dreamlinere fra Norwegian i den norske lufthavn og indtil videre 17 Boeing 737-fly, og flere kan være på vej.
Det er ikke noget særsyn, for over hele verden er lufthavnenes arealer i disse dage omdannet til parkeringspladser for de mange fly, der ikke kan komme i luften på grund af coronakrisen.
Det betyder, at taxiveje, hangarer og endda start- og landingsbaner er fyldt op med parkerede fly, og der er allerede pladsproblemer i de fleste lufthavne, når der stadig skal holdes baner åbne til kritiske operationer.
80 fly i Københavns Lufthavn
At de mange Norwegian-fly i øjeblikket befinder sig i Stavanger, kan hænge sammen med, at der ikke er mere plads i Oslo Lufthavn, der i øjeblikket har omkring 120 fly holdende på lufthavnens arealer. Derudover er det også sandsynligt, at det er billigere at parkere fly i Stavanger end i Oslo.

Det er nemlig ikke gratis at have et fly stående i lufthavnene. I Københavns Lufthavn er der eksempelvis en opholdsafgift på 9,67 kroner per døgn per ton. En Airbus A320neo vejer 44 ton, og her vil det koste 3.000 kroner om ugen at have et fly af denne type parkeret i CPH. Er der i stedet tale om en Airbus A350, er vægten på 178 ton, og så er prisen pludselig 12.000 kroner om ugen.
SAS har lige nu parkeret omkring 35 fly i Københavns Lufthavn, der samlet lægger arealer til omkring 80 parkerede fly. De fleste er parkeret ved hangarområderne, mens taxivej Alpha, der ligger langs bane 04L/22R er også taget i brug. Herudover har CPH indstillet driften på bane 04L/22R samt tværbanen 12/30 for at skabe den nødvendige plads.
Udover SAS er det Norwegian, Jet Time, Sunclass Airlines, DAT og irske CityJet, der har fly stående i lufthavnen.
Plads i amerikanske ørkenområder
Kigger man ud i den store verden, er der mange større lufthavne, der er i samme situation. Nyhedsbureauet Reuters rapporterer om mange parkerede fly i lufthavnene i Hong Kong og Seoul, mens lufthavnene i Frankfurt og Wien også har forholdsvist mange fly stående i øjeblikket.

I USA er man i den heldige situation, at der er flere store opbevaringsarealer i ørkenområderne i Arizona, Californien og Nevada, hvor det i forvejen er populært at opmagasinere fly. I Victorville i Californien og Marana i Arizoan er der således i løbet af de seneste dage ankommet et stort antal fly til midlertidig parkering.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.