I 2006 lukkede det amerikanske forsvar Naval Air Station Keflavik i Keflavik-lufthavnen nær Reykjavik på Island. Der er ingen aktuelle planer om at åbne basen. Det er dog ikke ensbetydende med, at US Navy ikke ønsker at bruge bygningerne i Keflavik-lufthavnen, hvor mange af bygningerne og anlæggene fra tidligere tider stadig står tilbage.
Således har US Navy fået bevilget omkring 220 mio. kroner til at renovere bygninger, der skal bruges til at huse og facilitere de P-8A Poseidon ubådsjagerfly, som US Navy er begyndt have stationeret på Keflavik i kortere eller længere perioder, da den russiske ubådsaktivitet er blevet kraftigt forøget de senere år.
Til brug for deployeringen til Island er der brug for faciliteter. Og derfor har man altså fået bevilget 220 mio. kroner til at istandsætte gamle bygninger fra den tid, hvor USA havde op til 5.000 soldater på Keflavik-basen.
US Navy slår dog fast, at der ikke er tale om en permanent genåbning af basen. Flyene er normalt hjemmehørende på Sigonella-basen i Italien, hvor US Navy har otte P-8 fly stående til at kunne udføre ubådsjagt i Middelhavet og Atlanterhavet. Men i perioder sendes et eller flere fly nordpå for at patruljere den såkaldte GIUK-gap, der betegner passagerne mellem Grønland og Island samt mellem Island og Storbritannien. Det er her russiske ubåde fra Nordflåden i Murmansk skal ud igennem for at komme ud i Atlanterhavet.
GIUK gap’en stor strategisk betydning under Den Kolde Krig og var en af hovedårsagerne til at US Navy havde sin store base på Keflavik under Den Kolde Krig. Efter en række stille år er der igen kommet stor russisk ubådsaktivitet. Ja, aktiviteten har faktisk ikke været større siden Den Kolde Krig.
UK og Norge har også købt P-8A Poseidon-fly, der er baseret på det civile passagerfly Boeing 737 og kan udstyres med krydsermissiler. Det erstatter de aldrende P-3 Orion antiubådsfly.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.