Fem kabineansatte syge i luften over Grønland
Et fly fra amerikanske Delta Air Lines befandt sig over Grønland, da fem besætningsmedlemmer pludselig følte sig utilpasse, og flyet måtte derefter omdirigeres.
Den canadiske by Iqaluit lagde i mandags landingsbane til et uventet besøg fra Delta Air Lines, der havder en nødsituation om bord på et fly.
En Boeing 767-300 med registrering N169DZ var undervejs på rute DL087 fra Frankfurt til Detroit, da dele af besætningen pludselig blev dårlige. Flyet befandt sig på daværende tidspunkt i en højde af 36.000 fod (10.970 meter, red.) og lå 210 nautiske mil (390 kilometer, red.) nordøst for Nuuk. Der var 141 passagerer og 11 besætningsmedlemmer om bord.
Der blev erklæret en medicinsk nødsituation, og flyets piloter kommunikerede herefter med Montreal Area Center Control. Ét besætningsmedlem havde ekstreme problemer med at trække vejret, mens fire andre ansatte havde symptomer som hovedpine, svimmelhed og diarré. Det skriver The Aviation Herald.
Flyet blev omdirigeret til Iqaluit i det norsøstlige Canada. Det var ikke nødvendigt at have nødberedskab parat, da Boeing-flyet foretog en sikker landing på bane 16 omkring 90 minutter efter den opståede nødsituation.
Problemer med kabineluften
Det besætningsmedlem, der havde svære vejrtrækningsproblemer, blev kørt på sygehuset. De fire øvrige besætningsmedlemmer blev behandlet i lufthavnen og kunne fortsætte arbejdet bagefter.
Det besætningsmedlem, der havde svære vejrtrækningsproblemer, blev kørt på sygehuset. De fire øvrige besætningsmedlemmer blev behandlet i lufthavnen og kunne fortsætte arbejdet bagefter.
Boeing 767-flyet blev på jorden i Iqaluit i cirka 90 minutter, inden det fortsatte den resterende del af turen til Detroit, hvor det landede med en forsinkelse på to timer. Flyet blev i Detroits lufthavn i cirka 10 timer, inden det fløj videre til Atlanta for at gennemgå et eftersyn.
Delta Air Lines satte flyet tilbage i normal rutedrift efter et ophold på 15 timer i Atlanta.
De besætningsmedlemmer, der følte ubehag under flyvningen, har efterfølgende fortalt, at de følte, der var for lidt ilt i kabinen, og at der var problemer med kvaliteten af kabineluften. Personen med vejrtrækningsproblemer havde et højt indhold af kulilte i blodet, efter sygehuspersonalet havde behandlet besætningsmedlemmet.
Der blev umiddelbart ikke rapporteret om ubehag hos passagererne om bord på Delta Air Lines-flyet, ligesom piloterne angiveligt heller ikke blev påvirkede af den tilsyneladende forringede kabineluft.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.