Norwegian vil flyve fra Sydamerika til Asien
Norwegian har planer om at flyve mellem Sydamerika og Asien med stop undervejs i Australien. Tilladelsen til at flyve til Australien er på plads.
Rejs Jorden rundt med Norwegian-fly. Det kan meget vel blive en mulighed om ganske få år, hvis Norwegian gør alvor af sine planer om at starte flyvninger mellem Sydamerika og Asien via Australien.
Ifølge den australske avis The West Australian har Norwegian nemlig fået myndighedernes tilladelse til at åbne en flyrute mellem Argentinas hovedstad Buenos Aires og Perth på Australiens vestkyst. Samtidig har selskabet ansøgt om lov til at flyve videre fra Perth til Singapore.
Direktøren for det argentinske handelskammer i Australien fortalte i sidste uge erhvervsfolk i Perth om planerne ved et møde, hvor Argentinas ambassadør også var tilstede, skriver avisen.
Fordel af vindforhold
Norwegian åbnede sidste år en rute mellem London Gatwick og Singapore. Og fornylig åbnede selskabet sine nye rute fra London Gatwick til Buenos Aires. Så hvis planerne om forbindelsen mellem Sydamerika og Asien via Australien føres ud i livet, så vil det være muligt at flyve London – Buenos Aires – Perth – Singapore – London ombord på Norwegians Boeing 787 Dreamliner-fly – hvis man skulle have lyst til det.

Der er 12.604 kilometer i luftlinje mellem Buenos Aires og Perth henover Sydpolen. Ifølge The West Australian vil ruten snarere gå langs kanten af Antarktis for at drage fordel af vindforholdene. Fra Buenos Aires vil flyet sætte kursen mod sydøst og passere syd om Cape Town på Afrikas sydspids til Perth. Den anden vej vil flyet fortsætte mod sydøst over Tasmanien, syd om New Zealand til Sydamerika.
Verden rundt med tre flyvninger
Hvis Norwegian tager tilladelsen i brug og åbner flyruten mellem Buenos Aires og Perth, så vil det langt fra være verdens længste flyrute. Den ville faktisk ikke en gang komme ind på top30 over verdens længste flyruter. Nummer et på den liste er i øjeblikket Qatar Airways-ruten mellem Doha i Qatar og Auckland i New Zealand. Den tur er på 14.535 kilometer og tager omkring 18 timer ombord på et Boeing 777-200LR fly.

Den 24. marts åbner Qantas det, der bliver verdens næstlængste flyrute. Den kommer til at gå fra Perth til London Heathrow og vil blive betjent med Boeing 787-9. Samme flytype, som Norwegian sandsynligvis ville anvende.
Hvis Norwegian gør alvor af sine planer betyder det, at man kan nå verden rundt med bare tre flyvninger – hvis man kan overskue at starte i London Gatwick og ende op i London Heathrow, når man kommer tilbage. For så vil turen nemlig hedde London Gatwick – Buenos Aires – Perth – London Heathrow. Eller den anden vej rundt, hvis man foretrækker det. Hele vejen ombord på Boeing 787-9 fly.
Planer i Brasilien
Ansøgningen om at flyve fra Buenos Aires til Australien og Asien kommer i forlængelse af at Norwegian netop har skudt sit indtog i Argentina i gang. Således ankom det første Boeing 737-800 fly til Argentina i midten af januar og i slutningen af samme måned modtog datterselskabet Norwegian Air Argentina formelt sin driftstilladelse fra de argentinske luftfartsmyndigheder. Selskabet forventer at gå på vingerne med de første lavprisflyvninger på det sydamerikanske kontinent i løbet af foråret. Inden årets udgang regner Norwegian Air Argentina med at beskæftige mellem 10 og 12 fly af typen Boeing 737-800, der alle vil være indrettet med 189 sæder i Sky Interior-kabiner og med WiFi installeret.

Endnu inden Norwegian har sendt det første fly i luften i Argentina, arbejder selskabet tilsyneladende også med planer om også at ekspandere i Brasilien. Det skriver Bloomberg News på baggrund af en en artikel i den brasilianske finansavis Valor Econômico.
Ifølge det brasilianske medie skal repræsentanter fra Norwegian i næste måned mødes med det brasilianske transportministerium og ANAC (Agência Nacional de Aviação Civil, red), der er landets civile luftfartsmyndigheder.
Det fremgår ikke af artiklen, hvad Norwegian konkret ønsker at foretage sig i Brasilien, der er verdens femtestørste land målt på areal samt det sjettestørste i verden i forhold til befolkningstal.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.