Succes for biometrisk ansigtsgenkendelse
Testen af det biometriske ansigtsgenkendelses anlæg i Boston International Airport har været så god, at de amerikanske myndigheder ønsker at tage systemet i brug for alvor.
Den biometriske ansigtsgenkendelse har været så succesfuld og populær under testen i lufthavnen i Boston, at US Customs and Border Protection (CBP) nu aktivt vil gå ind i sagen og undersøge i hvor vidt omfang ansigtsgenkendelse kan benyttes i lufthavnskontrollerne, siger en seniormedarbejder i CBP til ATW.
Ansigtsgenkendelse “har et reelt potentiale til at ændre hele oplevelsen i lufthavnen”, sagde John Wagner fra CBP på IATA Aviation Day kongressen i New York.
Genkendt på 2-3 sekunder
CBP indgik sidste år et samarbejde med SITA og det New York baserede flyselskab JetBlue Airways om at teste biometrisk ansigtsgenkendelse for at fastslå, om den nye teknologi kunne anvendes til at identificere passagerer på flyselskabets rute fra Boston til Aruba.

“Vi kan bekræfte passagerernes identitet på 2-3 sekunder baseret på flyselskabets data. Der er reelt ikke noget behov for at vise boardingpas”, beretter John Wagner.
Han mener ikke, at boardingprocessen er det eneste sted, hvor den nye teknologi kan benyttes: ”Vi kan forestille os, at ansigtsgenkendelse kan benyttes ved indgangen til sikkerhedskontrollen og i øvrigt alle de steder i en lufthavn, hvor den rejsende skal kunne identificere sig”.
Vejen til ny dynamik
Til at begynde med vil CBP bede om tilladelse til at bruge systemet ved flyankomster, så rejsende, der kommer til USA, hurtigt kan blive identificeret. ”I Boston har vi skåret procestiden ned til det halve, og vi føler for alvor, at der her er tale om et springbræt til at ændre dynamikken i de internationale ankomst- og afrejseprocesser”.

American Airlines sikkerhedschef Jose Freig, der også talte på IATA-kongressen, sagde, at flybranchen har bemærket JetBlue/SITA testen i Boston. ”Den har været yderst succesfuld og mange af os overvejer, hvordan vi kan benytte dette system. Vi imødeser den dag, hvor den rejsende går hen til en automat og får taget sit billede, som herefter kan identificere den rejsende alle de steder, hvor der er behov for det i lufthavnen. Nu er grunden lagt”.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.