De 20 største europæiske lufthavne i 2018
Der var i 2018 størst fremgang i de tre storlufthavne på Den Iberiske Halvø, mens Gatwick Airport blev overhalet af Lufthansas hub i München.
Trafiktallene fra de største lufthavne i Europa er løbende tikket ind gennem det meste af januar, og nu er det muligt at lave den traditionelle top 20, hvor det er muligt at få overblikket over, hvilke lufthavne, der var de største i 2018, og hvilke der eventuelt byttede plads på listen.
Overraskelser er det dog småt med på listen, idet rækkefølgen blandt de syv øverste er uændret i forhold til 2017. Dermed kunne Heathrow Airport konsolidere positionen som den største lufthavn i Europa, men væksten var dog blot på 2,7 procent, hvilket var det laveste niveau blandt de fem mega-hubs. Til gengæld var der for første gang flere end 80 millioner rejsende gennem terminalerne.
Frankfurt Lufthavn præsterede en flot vækst på 7,8 procent, men det var tre lufthavne på Den Iberiske Halvø, der samlet havde den største fremgang. Det var Barajas-lufthavnen i Madrid, der øgede passagertallet med 8,4 procent, mens Barcelona El-Prat fik 6,1 procent flere passagerer gennem terminalerne. Endelig rykkede hovedstadslufthavnen i Lissabon for første gang ind i top 20 med en vækst på 8,9 procent til 29.031.000 passagerer.
De 20 største lufthavne i Europa i 2018 vs. 2017
Nr.
|
Lufthavn
|
By
|
2018
|
2017
|
Ændr
|
1.
|
Heathrow Airport
|
London
|
80.102.017
|
77.988.752
|
2,7 %
|
2.
|
Charles de Gaulle
|
Paris
|
72.229.723
|
69.471.442
|
4,0 %
|
3.
|
Schiphol Airport
|
Amsterdam
|
71.053.157
|
68.515.425
|
3,7 %
|
4.
|
Frankfurt Airport
|
Frankfurt
|
69.514.414
|
64.500.836
|
7,8 %
|
5.
|
Atatürk Airport
|
Istanbul
|
67.981.446
|
63.727.448
|
6,7 %
|
6.
|
Barajas Airport
|
Madrid
|
57.891.340
|
53.402.506
|
8,4 %
|
7.
|
El-Prat Airport
|
Barcelona
|
50.172.457
|
47.284.500
|
6,1 %
|
8.
|
Munich Airport
|
München
|
46.253.623
|
44.577.241
|
3,8 %
|
9.
|
Gatwick Airport
|
London
|
46.075.407
|
45.561.699
|
1,1 %
|
10.
|
Sheremetyevo Airport
|
Moskva
|
45.836.000
|
39.641.443
|
15,6 %
|
11.
|
Fiumicino Airport
|
Rom
|
42.995.119
|
40.971.881
|
4,9 %
|
12.
|
Orly Airport
|
Paris
|
33.120.685
|
32.042.475
|
3,4 %
|
13.
|
Dublin Airport
|
Dublin
|
31.500.000
|
29.582.321
|
6,5 %
|
14.
|
Zürich Airport
|
Zürich
|
31.113.488
|
29.396.094
|
5,8 %
|
15.
|
Københavns Lufthavn
|
København
|
30.298.531
|
29.177.833
|
3,8 %
|
16.
|
Domodedovo Airport
|
Moskva
|
29.400.000
|
30.657.854
|
-4,1 %
|
17.
|
Palma Airport
|
Palma
|
29.081.787
|
27.970.655
|
4,0 %
|
18.
|
Lisbon Airport
|
Lissabon
|
29.031.000
|
26.663.096
|
8,9 %
|
19.
|
Oslo Lufthavn
|
Oslo
|
28.516.220
|
27.479.921
|
3,8 %
|
20.
|
Manchester Airport
|
Manchester
|
28.292.797
|
27.773.303
|
1,7 %
|
Kilder: AENA, BAA, lufthavnene, Wikipedia
|
München overhalede Gatwick
En anden interessant detalje er, at det lykkedes München Lufthavn at fortrænge Gatwick Airport fra ottendepladsen, således at de to lufthavne byttede plads. Den sydtyske lufthavn voksede med 3,8 procent, mens der kun var 1,1 procent flere passagerer den næststørste London-lufthavn. Med næsten 46,3 millioner passagerer var der omkring 175.000 flere i München i forhold til Gatwick.
En anden interessant detalje er, at det lykkedes München Lufthavn at fortrænge Gatwick Airport fra ottendepladsen, således at de to lufthavne byttede plads. Den sydtyske lufthavn voksede med 3,8 procent, mens der kun var 1,1 procent flere passagerer den næststørste London-lufthavn. Med næsten 46,3 millioner passagerer var der omkring 175.000 flere i München i forhold til Gatwick.
Ser man listen ud fra et skandinavisk perspektiv, kom Københavns Lufthavn ind på en 15. plads efter Zürich Lufthavn og foran Domodedovo-lufthavnen i Moskva, der som den eneste på listen gik tilbage. Oslo Lufthavn blev for første gang en del af top 20 efter en fremgang på 3,8 procent til 28,5 millioner passagerer. Derimod lykkedes det ikke Stockholm-Arlanda at komme på top 20-listen, da en fremgang på blot 0.8 procent sikrede en 23. plads med 26,8 millioner passagerer.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.