Kashmir-konflikt forstyrrer flytrafik mellem Asien og Europa
Lukning af pakistansk luftrum medfører aflysninger og forsinkelser af flytrafikken mellem Asien og Europa. Fly til og fra København også påvirket.
Den genopblussede konflikt mellem Indien og Pakistan om Kashmir-region blev onsdag morgen yderligere tilspidset, da pakistansk militær meddelte, at de havde skudt to indiske kampfly ned. Situationen fik de pakistanske luftfartsmyndigheder til at lukke luftrummet over Pakistan med øjeblikkelig virkning.
Dermed blev alle fly dirigeret uden om pakistansk luftrum, og det påvirkede ikke alene den regionale flytrafik, men også en række flyforbindelser mellem Asien og Europa, der som en del af deres normale ruter flyver gennem pakistansk luftrum.
Derfor måtte flere fly onsdag omdirigeres og ekstraordinært mellemlande i Mellemøsten eller Europa for at tanke fuel, hvilket medførte forsinkelser. Andre fly – både til og fra Asien – blev aflyst som følge af det lukkede luftrum.
British Airways, Air France, KLM, Thai Airways og Singapore Airways var blandt de selskaber, hvis Asien-trafik blev påvirket.
Aflysninger i Københavns Lufthavn
Situationen påvirkede også trafikken i Københavns Lufthavn, oplyste lufthavnens pressevagt til CHECK-IN.dk sent torsdag eftermiddag. Den planlagte afgang med Thai Airways Boeing 777-fly til Bangkok kl. 13.50 – TG951 – var aflyst, ligesom Pakistans International Airlines planlagte afgang kl. 18.20 – PK752 – var aflyst.

Desuden blev det Thai Airways-fly fra Bangkok, der efter planen skulle lande i Københavns Lufthavn torsdag morgen kl. 06.35, aflyst.
Thai Airways valgte nemlig som følge af det lukkede luftrum i Pakistan at aflyse alle fly til Europa, som afgik fra Bangkok omkring midnat lokal tid – heriblandt TG951 til København. Afgangene til Oslo og Stockholm blev også aflyst, ligesom afgange til Paris, London, Frankfurt, München, Zürich, Milano og Rom.
Mellemlandinger i Bukarest
Efter lukningen af luftrummet måtte fire Boeing 777-fly måtte i går eftermiddag mellemlande i Bukarest i Rumænien på vej fra Asien til destinationer i Europa for at tanke op på grund af længere ruter udenom Pakistan.

Det gjaldt British Airways-flyet med planlagt afgang fra Bangkok kl. 11.25, Air France-afgangen fra Bangkok kl. 11.30 og KLM-afgangen fra Bangkok kl. 12.15 samt Air France-afgangen fra Ho Chi Minh City kl. 9.10.
Singapore Airways lod to fly fra Singapore til London – SQ308 og SQ318 – mellemlande i henholdsvis Dubai og Mumbai for at tanke op, ligesom SQ326 fra Singapore til Frankfurt måtte foretage en mellemlanding i Mumbai. Samtidig blev den planlagte afgang fra Frankfurt til Singapore onsdag aften aflyst.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.