Ophugning af A380’ere er i gang
To Airbus A380 er netop nu ved at blive skilt ad i en fransk lufthavn. Flyene var de første udgaver af verdens største passagerfly og har fløjet for Singapore Airlines.
Det er kun lidt over et årti siden, at den første Airbus A380 blev sendt mod himlen fyldt med passagerer. Men allerede nu er de første eksemplarer af megajumboen ved at blive hugget op.
Den 2. december sidste år begyndte en tidskrævende ophugning af to Airbus A380’ere i Tarbes-Lourdes Pyrénées Airport i det sydlige Frankrig. Flyene er de første (registrering 9V-SKA og 9V-SKB, red.), der blev sat i drift hos Singapore Airlines i oktober 2007, hvilket samtidig var lanceringen af den ikoniske flytype. A380’eren tog dermed over fra Boeing 747, der hidtil havde været verdens største passagerfly.
Flyene har ganske enkelt ikke været rentable for Singapore Airlines. I maj 2017 meddelte flyselskabet, at det ville returnere sine fem første A380’ere til deres ejere i forbindelse med udløb af flyenes leasingkontrakter. Det ene fly blev overtaget af det portugisiske wetleasingselskab HiFly, mens de øvrige fire blev sendt tilbage til ejeren, tyske Dr. Peters Group.
Kunne ikke finde nye kunder
Dr. Peters Group har valgt at ophugge de store dobbeltdækkerfly, da de ikke kan finde nye kunder på brugtmarkedet. De to første af de i alt fire A380’ere er således netop nu i gang med at blive gjort til fortid, og det vil tage omkring to år. Ifølge luftfartsmediet One Mile At A Time har Dr. Peters Group udtalt, at ophugning af A380’erne til mindre værdifulde og brugbare komponenter vil ”tilfredsstille og muligvis endda overstige investorernes nuværende forventninger”.

Investeringen i A380’erne bliver angiveligt ikke en underskudsforretning for Dr. Peters Group, der forventer, at reservedelene fra hvert enkelt, ophuggede fly vil indbringe 45 millioner dollar (300 millioner kroner, red.). Plus indtægter fra udlån af motorerne til Rolls-Royce, der kan bruge dem reservemotorer. Og med et forventet afkast på mellem 145 og 155 procent på deres investering, kan det ende med at blive en god forretning, vurderer One Mile at a Time.
Produktionsstop af A380
Airbus meddelte i februar i år, at man vil stoppe produktionen af A380 allerede i 2021. Der er kun sikret ordrer på i alt 290 A380’ere, og det er langt under det forventede antal. I slutningen af marts havde Airbus leveret 235 fly.

Emirates er verdens største A380-kunde med en ordre på 123 fly. Det mellemøstlige flyselskab havde faktisk ordre på 162 A380, men selskabet konverterede en del af dem til Airbus A350-1000.
A380’eren bliver vurderet som urentabel med sine fire motorer, hvor moderne tomotorede fly efterhånden kan flyve de samme distancer og yde det samme som firemotorede fly.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.