MAX - Flygerne i verdens største flyselskap vil ha mer trening enn det Boeing foreskriver - Check-In

Piloter fra American Airlines i cockpittet før afgang fra Miami. Foto: American Airlines/Brandon Wade

Piloter kræver bedre MAX-træning

Af: Danny Longhi Andreasen i Bagsiden 30. april 2019  Print

Boeing har formuleret et forslag til træning på Boeing 737 MAX, men piloter hos American Airlines vil have udvidet træningen, før de vil lette med den ulykkesramte flytype.

Piloterne hos American Airlines mener ikke, at det forslag til Boeing 737 MAX-træning, som Boeing foreløbigt har fremlagt, er tilstrækkeligt til, at de slipper deres bekymringer for at flyve flyet.

Det meddeler de – ifølge nyhedsbureauet Reuters – via Allied Pilots Association (APA), som organiserer piloterne hos verdens største flyselskab, American Airlines, der er en af de største MAX-operatører i USA.

Piloternes støtte til den fremtidige træningsmængde på Boeing 737 MAX er vigtig, da Boeing har udtalt, at piloternes tillid til MAX-flyene er essentiel for at genoprette passagerernes tillid til flytypen.

Ønsker mere simulatortræning
Boeing har gennem længere tid arbejdet på en softwareopdatering af MCAS-systemet, der havde en rolle i styrtet i både Indonesien i oktober sidste år og i Etiopien i marts i år. Herudover har Boeing således udviklet det nye træningsprogram til MAX. En rapport fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, konkluderer, at piloterne kun har brug for ekstra computerbaseret træning frem for simulatortræning.

APA argumenterer for, at det foreslåede træningsprogram ikke vil give piloterne tilliden tilbage til flytypen, og at de herved ikke kan dirigere tillid over til passagererne. Træningsprogrammet indeholder én times iPad-kursus, men piloterne ønsker også videoer af simulatorøvelser, der viser, hvordan MCAS fungerer sammen med andre nødsituationer som løbske stabilisatorer.

Herudover opfordrer APA til, at piloterne også bliver simulatortrænet i situationer, der omfatter dem som forekom ved ulykkerne med Lion Air- og Ethiopian Airlines-flyene.

“Når piloter visuelt oplever fejlsituationerne og derefter anvender dem, er lektionen lagret i deres sind,” skriver APA.

Tidskrævende og kostbar MAX-træning
Også andre lande ud over USA overvejer, hvordan piloterne fremover skal trænes på Boeing 737 MAX – herunder europæiske nationer, skriver Reuters. Hvis MAX-piloter skal have ekstra træning, vil det yderligere forsinke flyets tilbagevenden. Prisen på en simulatortime ligger mellem 500 og 1.000 dollar (mellem 3.350 og 6.700 kroner, red.) eksklusive rejseudgifter. Og hundredvis af piloter vil skulle gennemgå træning.

American Airlines’ koncernchef, Doug Parker, udtalte i fredags, at når FAA atter giver grønt lys til MAX-flyene, vil selskabet sende sine 24 fly i luften – uagtet hvad andre selskaber og lande gør.

Vil fjerne risiko for upålidelige sensorer
Mandag mødte Boeings koncernchef, Dennis Muilenberg, op på den årlige generalforsamling i Field Museum i Chicago, hvor samtaleemnet naturligt nok var MAX-flyene. I en 16 minutter lang nyhedsseance forklarede topchefen, at Boeing er fuldt fokuseret på sikkerheden, og at den amerikanske flyproducent har i sinde at vinde og genvinde folks tillid.

Boeing arbejder i øjeblikket på en softwareopdatering til MCAS-systemet, så det i fremtiden kan forhindres, at systemet bliver udløst på baggrund af dårlig AOA-sensordata.

”Vi ved, at vi kan bryde dette link i kæden. Det er vores ansvar at fjerne denne risiko,” sagde Dennis Muilenberg til Boeings aktionærer.

Luftfartsekspert revser Boeing
Boeings forklaring af den fejlbehæftede AOA-sensor, der havde en rolle ved begge dødsulykker, har fået opmærksomhed fra blandt andre Jon Ostrower, der er chefredaktør på det amerikanske luftfartsmedie The Air Current. Han mener, at Boeings forklaring af den ubrugelige AOA-sensoralarm er en pr-version af ”vi glemte”.

Boeings forklaring lyder: ”Det var meningen, at AOA-alarmen skulle være en standard, ’stand-alone’-funktion på MAX-fly. Alarmen var imidlertid ikke funktionsdygtig på alle fly, fordi funktionen ikke var aktiveret som beregnet.”

Hertil drager Jon Ostrower en sammenligning til et eksempel fra dagligdagen: ”Jeg glemte at lukke garageporten på min vej til at tage børnene i skole, fordi garageport-åbneren ’ikke var aktiveret som beregnet’.