Tilpasning sender Norwegian på europæisk fjerdeplads
Norwegian transporterede i juli 3,7 mio. passagerer, hvilket er to procent færre end året før. Er nu blevet overhalet af Wizz Air som tredjestørste lavprisflyselskab i Europa.
I 2019 skal Norwegian efter planen fokusere på rentabilitet i stedet for vækst. Derfor er der heller ikke overraskende, at det norske lavprisflyselskab i juli havde en passagertilbagegang på to procent til i alt 3.714.432 passagerer. Det fremgår af de seneste trafiktal.
At Norwegian samtidig har fået “hjælp” til at begrænse væksten, da samtlige 18 Boeing 737 MAX 8 siden den 12. marts har stået på jorden, er en helt anden sag.
“Efter en periode med betydelig ekspansion og investeringer, er væksten nu aftagende, hvilket er i tråd med vores strategi om at bevæge os fra vækst til profitabilitet. Tallene viser også, at passagererne rejser på længere ruter og med en højere belægningsprocent. Det betyder, at flere mennesker vælger Norwegian, når de rejser, og ikke mindst til interkontinentale flyvninger,” siger koncernfinansdirektør Geir Karlsen, der også er fungerede koncernchef i Norwegian.
Højere belægning og punktlighed
Juli måneds trafiktal viser også, at belægningen steg med et halvt procentpoint fra 93,0 til 93,5 procent, og det er gode nyheder, da Norwegian samtidig har formået at få marginalt flere indtægter per solgt sædekilometer. Yielden er således steget med en procent,og enhedsindtægerne har en stigning på to procent til 0,47 norske kroner per produceret sædekilometer.

Punktligheden er marginalt forbedret i forhold til samme måned sidste år. Omkring 68,1 procent af samtlige flyvninger afgik til tiden, hvilket er 0,2 procentpoint bedre end juli sidste år.
Overhalet af Wizz Air
Med juli måneds tilbagegang er Norwegian endegyldigt blevet overhalet af det fremadstormende ungarske lavprisflyselskab Wizz Air. Dette selskab transporterede i juli 3.881.750 passagerer, og kan således i juli – og formentlig også fremover – kalde sig for Europas tredjestørste lavprisflyselskab efter Ryanair og easyJet.

Wizz Air, der til forskel fra Norwegian, har en god indtjening, har dog ikke endegyldigt overhalet den norske lavpriskollega. Det sker først omkring årsskiftet, da Wizz Air de seneste 12 måneder samlet havde 36.711.441 passagerer mod Norwegians 37.907.678.
Samtidig er Wizz Air også Europas grønneste flyselskab med en udledning på 56,8 gram CO2 per passagerkilometer, mens Norwegian kan rapportere en CO2-emission på 67 gram per passagerkilometer.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.