mandag kveld kl 23. (Red.)
Usædvanligt vejrfænomen satte
Widerøe-fly på jorden
Widerøe måtte mandag aflyse en lang række flyvninger i Norge som følge af en spektakulær vejrsituation, som en erfaren pilot ikke har oplevet i 38 år.
Der kan være flere forskellige grunde til, at flyselskaber må aflyse flyvninger – herunder årsager som ugunstige vejrforhold.
Vejret var netop årsag til, at det norske flyselskab Widerøe mandag måtte aflyse cirka 70 flyvninger til og fra fortrinsvis Tromsø og Bodø. Men det var et yderst usædvanligt og opsigtsvækkende vejrforhold, der henviste selskabets turbopropfly til jorden.
I løbet af mandagen blev målt lavtryk – med ekstra tryk på lav – på helt ned til 944 og 946 hektopascal (hPa), som er måleenheden for lufttryk. Dette vejrfænomen er kun meget sjældent med til at forstyrre flytrafikken, og det kom derfor som en overraskelse for Widerøe, da denne årsag henviste selskabets fly til jorden i en periode.
Widerøes mindste flytyper, Dash 8-100, -200 og -300 må ikke gå i luften ved lufttryk på lavere end 948 hPa. Ved tryk herunder kan flyenes højdemålere give upålidelig information, hvilket naturligvis bliver et problem for sikkerheden.
”Vi har aldrig før oplevet, at fly har måtte blive på jorden på grund af lavtryk,” siger Catharina Solli, kommunikationschef i Widerøe, til den norske avis VG.
Lufttryk tæt på rekord
Leder af Norges Pilotforening, Petter Førde, fortæller til den norske tv-station NRK, at han aldrig har opleveret lignende vejrfænomen i sine 38 år som pilot hos Braathens, SAS og Widerøe.
”For ethvert flyselskab har sikkerhed førsteprioritet. Man går ikke på kompromis med flysikkerheden, men det er så utroligt sjældent, at dette sker. Jeg har aldrig oplevet det før,” forklarer han.
Der blev sat rekord for lavt lufttryk flere steder i Norge, men 944 hPa var ikke det laveste, der nogensinde er målt i Norge. I 1907 blev der målt 938,5 hPa på Karmøy lidt syd for Bergen, oplyser meteorolog Magnus Haukeland. Luftens standardtryk, også kendt som 1 atmosfære, er på 1013 hPa.
Lavtrykssystemet over den vestlige del af det nordlige Norge bevægede sig i løbet mandagen i nordøstlig redning, hvormed lufttrykket kunne stige til et mere normalt niveau igen omkring den norske vestkyst.
Widerøe har en flåde bestående af 45 fly – herunder 22 Dash 8-100, tre Dash 8-200, syv Dash 8-300, 10 Dash 8-400 samt tre Embraer 190-E2. De to sidstnævnte flytyper var ikke påvirket af det lave lufttryk mandag hen over Norge.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.