SAS sætter passagerrekord
Med 2.738.127 passagerer i juni skrev SAS historie, da selskabets tidligere passagerrekord fra 2014 blev slået.
SAS var højtflyvende i sommeren 2014. Dengang var der 2.727.429 passagerer ombord på selskabet fly i juni måned, hvilket var det højeste antal nogensinde siden etableringen af SAS i 1946.
Nu er den præstation overgået, for SAS transporterede i juni 2.738.127 passagerer, hvilket dermed er ny rekord for det skandinaviske flyselskab. Der er dog langt op til Norwegian, der allerede for et par år siden fløj forbi i rekordfart. Det norske lavprisflyselskab, der nu i højere grad opererer internationalt, kunne i juni byde velkommen til 3.497.285 passagerer.
Medregner man charterpassagerer, kunne SAS dog mønstre 2.948.000 rejsende i juni.
Højere belægning
SAS fløj ikke alene med flere passagerer end nogensinde før. Den gennemsnitlige belægning var også ganske god med 81,8 procent, hvilket er et procentpoint højere end samme måned året før. Her skal man tilbage til 2014 for at finde en højere belægning i juni. Dengang var 83,0 procent af den udbudte produktion solgt.

Den høje belægning skyldes blandt andet, at SAS i slutningen af måneden har tilpasset produktionen til den stærke efterspørgsel i markedet for fritidsrejser, og det plejer at være garanti for fyldte fly, hvilket tallene også afspejler. I løbet af sommeren vil SAS alene tilbyde 50 sæsonruter i hele rutenetværket.
“Den voksende trafik i juni viser, at kunderne værdsætter udbuddet af både forretnings- og fritidsrejser” konstaterer koncernchef Rickard Gustafson.
Trafikvækst på USA-ruter
SAS forklarer i en kommentar til trafiktallene, at kapaciteten på de interkontinentale ruter i juni blev reduceret med 1,7 procent i forhold til sidste år, da der er et fly mindre i produktion. På trods af dette steg trafikken med 2,2 procent båret af væksten på det nordamerikanske marked.

Trafikken på de skandinaviske og europæiske ruter steg med 4,9 procent i forhold til juni sidste år, og SAS understreger, at det især er trafikken på de europæiske ruter til og fra Sverige og Danmark, der er stigende, selvom SAS flere gange har understreget, at den nye svenske flyskat hæmmer væksten.
Det norske marked er ikke så stærkt i øjeblikket, og det ser man også på indenrigsruterne, hvor trafikken faldt med 1,5 procent i juni som følge af en lavere belægning på de norske indenrigsflyvninger.
Trafiktallene fik ikke investorerne til at reagere. SAS-aktien lukkede fredag på Københavns Fondsbørs i kurs 12,2, hvilket var uændret i forhold til dagen før.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.