Boeing har præsenteret ny software
Foran en forsamling på 200 mennesker kunne Boeing onsdag afsløre den nye MCAS-software, der er udviklet efter de to dødsulykker med Boeing 737 MAX-fly.
Siden styrtet med en Boeing 737 MAX 8 fra Ethiopian Airlines den 10. marts har der været øget fokus på den såkaldte MCAS-software. Softwaren var årsag til, at en lignende flytype fra Lion Air styrtede kort efter afgang fra Jakarta i oktober sidste år.
Det er endnu uvist, hvorvidt MCAS-systemet også var årsag til styrtet i Etiopien, men Boeing tog konsekvensen og fortsatte arbejdet med at opdatere sin software straks efter den anden dødsulykke med Boeing 737 MAX 8.
Onsdag kunne Boeing efter en lang testperiode præsentere i detaljer, hvilke ændringer der er foretaget med MCAS-softwaren. Boeing forklarede ved direktør for produktstrategi og udvikling, Mike Sinnett, at systemet var gjort mere robust, men at det oprindelige design ikke var utilstrækkeligt på trods af Lion Air-ulykken. Boeing præsenterede software-ændringerne på en pressekonference i Renton foran 200 mennesker, hvor der var piloter, ingeniører og myndighedspersoner fra regeringer iblandt.
MCAS aktiveres ved to sensorer
Den opdaterede MCAS-software (Maneuvering Characteristics Augmentation System, red.) er som forudset af flere eksperter blevet opdateret, så det bliver aktiveret ved hjælp af to AOA-sensorer (Angle of Attack, red.) frem for kun én. Ved Lion Air-ulykken viste det sig, at MCAS-systemet blev aktiveret via én enkelt defekt AOA-sensor.

MCAS-systemet er designet til at reagere, såfremt målinger fra AOA-sensorerne viser, at vinklen mellem luftstrømmen og vingen bliver for høj. I dette tilfælde vil MCAS-systemet automatisk sænke flyets næse for at undgå, at flyet kommer ind i et stall som følge af ingen eller begrænset dynamisk opdrift. Den foreløbige rapport fra Lion Air-styrtet viser, at piloterne ikke i tilstrækkelig grad kunne modvirke, at flyets næse gentagne gange blev sendt nedad, hvorefter de mistede kontrol med flyet.
I den nye MCAS-software har Boeing sikret, at systemet ikke leverer mere stabilitet, end at piloterne kan modvirke sænkningen af flyets næse ved at trække tilbage på kontrollen. Piloterne vil fortsat have mulighed for at afbryde MCAS-systemet og manuelt styre flyet.
Boeing vil desuden introducere træning, der skal gøre piloter i stand til at håndtere ændringerne i MCAS-systemet. Uddannelsen er foreløbigt godkendt og vil bestå af cirka 30 minutters træning på computer.
Software kan implementeres hurtigt
Når den nyopdaterede MCAS-software er endeligt godkendt af sikkerhedsmyndighederne, vil det kun tage en dag at implementere softwaren. Opdateringen af hvert enkelt MAX-fly vil kun tage en time eller deromkring, lyder det fra Boeing. Dem amerikanske flyproducent håber derfor, at de flere hundreder MAX-fly, der pt. er sat på jorden, snart kan komme i luften igen.

Efter præsentationen af den nye MCAS-software fik journalister muligheden for at stille spørgsmål til Boeing. Det ene gik på, hvorfor Boeing besluttede at foretage software-ændringen.
”Engangshændelser sker, som de ulykker vi lige har oplevet. Det får os altid til at gå tilbage og stille spørgsmålstegn ved vores grundlæggende antagelser og se på vores designprocesser,” lød det fra Boeing ifølge Seattle Times.
“Hver gang der sker noget, lærer vi af det. Vi kender ikke den ultimative årsag til ulykkerne. MCAS er kun et uafhængigt led i kæden. Vi kan gøre det mere robust.”
Kort efter ulykken med MAX-flyet fra Lion Air i oktober sidste år lovede Boeing, at der ville komme en opdatering af MCAS-softwaren inden jul. Nu er softwaren – når den endelige godkendelse gives – snart klar til at blive implementeret med mindst tre måneders forsinkelse.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.