Sun-Air klar til at flyve indenrigs i Norge
Ifølge det norske medie NRK har Billund-baserede Sun-Air indgået en intentionsaftale om at flyve på en norsk indenrigsrute fra Oslo til Arendal i det sydøstlige Norge.
Ambitionerne er store i Arendal Lufthavn-Gullknapp, der ligger i Froland kommune i Aust Agder i det sydøstlige Norge.
Her går man og drømmer om en indenrigsrute til Oslo og sågar en rute til London. Selskabet, der skal gøre drømmen til virkelighed, er tilsyneladende Billund-selskabet Sun-Air of Scandinavia, der flyver som franchisepartner for British Airways.
Folkene bag den lille norske lufthavn har været på besøg i Billund, og her er der ifølge lufthavnens ledelse indgået en aftale om, at Sun-Air skal flyve på ruten mellem Arendal Lufthavn og Oslo fra sommeren 2019. Det kræver dog, at den 1.199 meter lange landingsbane bliver udvidet, hvilket vil koste omkring 40 mio. norske kroner. I dag er der en sikkerhedszone på 30 meter i hver ende af banen, og denne zone skal forlænges til 180 meter.
“Vi har lavet en intentionsaftale med Sun-Air om flyvning på ruten mellem Gullknapp og Oslo. Forudsætningen er, at vores ejere Arendals Fossekompani, bevilger de midler, der skal til. Opstart bliver tidligst i august 2019, siger lufthavnschef Jan Morten Myklebust til norske NRK.
Erhvervslivet håber på London-rute
Hvis lufthavnens ejere kan finde de mange millioner kroner til en udvidelse af landingsbanen, skulle der ifølge den norske lufthavn være et meget stort fremtidigt potentiale.
Hvis lufthavnens ejere kan finde de mange millioner kroner til en udvidelse af landingsbanen, skulle der ifølge den norske lufthavn være et meget stort fremtidigt potentiale.
“Et studie som lufthavnsselskabet har fået udført viser, at alt ligger til rette for at kunne udvikle Gullknapp til en storlufthavn, hvis dette på et senere tidspunkt skulle være et ønske,” hedder det på lufthavnens hjemmeside.
Med dette ambitionsniveau er der heller ikke noget at sige til, at man allerede ser tegningen af en rute til London.
“Eftersom Sun-Air er en del af British Airways, er det London, som skiller sig ud. Det er et rejsemål, der ikke er tilgængeligt fra Sørlandet i dag, og det er en rute, som erhvervslivet gerne vil have. Med British Airways når man ud i hele verden via Heathrow, men det er faktisk lufthavnen London City, som ligger meget centralt, at erhvervslivet er mest interesseret i,” siger lufthavnens bestyrelsesmedlem Torkil Mogstad, der er koncerndirektør i Arendal Fossekompani, til NRK.
Seneste udbygning af Arendal Lufthavn-Gullknapp blev officielt åbnet den 17. juni i år i overværelse af 5.000 mennesker. Arendal er den største by i Aust-Agder, der har 44.000 indbyggere.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.