Slut med wetlease hos Norwegian
Norwegian vil ikke længere wetelase fly fra andre selskaber. Det er ‘lortefly’, og det er skadeligt for selskabet og vores image, siger koncernchef Bjørn Kjos.
Norwegian har hidtil været berygtet for sine mange wetleases som følge af tekniske problemer eller et lidt for optimistisk trafikprogram.
Mange kunder har gennem tiden bestilt en flybillet med det norske lavprisflyselskab i den tro, at man skulle ud at flyve med en splinterny Boeing 787 Dreamliner, eller nogle af de velkendte Boeing 737-800 med gratis adgang til WiFi i 10 kilometers højde.
I stedet har passagererne ofte måttet tage til takke med ældre fly fra nogle af de flyselskaber i markedet, der med kort varsel kan levere fly og besætninger, når det har knebet med at få trafikprogrammet til at hænge sammen på grund af forskellige uregelmæssigheder.
Norwegian har hidtil forsvaret det store antal wetleases med argumentet, at man hellere vil få passagererne frem til destinationen frem for at aflyse flyvninger.
‘Lortefly’ i markedet
Den holdning er tilsyneladende ved at være lagt på hylden. Selskabet har oplevet, at det har været for omkostningskrævende og ødelæggende for det image, som Norwegian har forsøgt at bygge op med en af de mest moderne flyflåder i verden.

Torsdag havde Norwegian indkaldt presse og analytikere til en præsentation af regnskabet for tredje kvartal, og her lagde koncernchef Bjørn Kjos ikke fingrene imellem, da han skulle beskrive, hvad wetlease havde betydet for Norwegian.
“Wetlease er meget skadeligt, så vi forsøger at komme ud af wetleases, så hurtigt som vi kan, og det vil vi gøre ved at frigøre vore egne fly. Det koster mange penge og er skadeligt for vores varmemærke, og der er ikke andet end lortefly at få ude i markedet,” sagde Bjørn Kjos på investormødet.
Han fortrød tilsyneladende straks bemærkningen, hvorefter han kækt tilføjede: “Det hørte I mig ikke sige.”
Tvunget til wetlease
Norwegian har det meste af 2018 været tvunget til at wetlease langdistancefly, da det har været nødvendigt at skifte Rolls-Royce motorerne på en del af de ældre Dreamlinere. Omkostningen dækkes af Rolls-Royce, som har lovet, at alle problemerne skulle være løst inden årets udgang.

De løfter tror Norwegian ikke helt på, og derfor har det været nødvendigt at wetlease fly frem til midten af januar. Således skal en Airbus A330-200 fra spanske Wamos Air fra 1. november og indtil midten af januar flyve fra London Gatwick til henholdsvis Chicago, Denver og Fort Lauderdale.
Fra Paris-Orly og Rom-Fiumicino skal to Boeing 777-200 fra henholdsvis euroAtlantic og Privilege Style fra den 1. november og frem til midten af januar betjene ruterne til Newark Liberty International Airport tæt på New York.
Omkring 20 flyselskaber
Når Bjørn Kjos taler om “lortefly” ude i markedet, så må han nødvendigvis hentyde til fly, som har været leveret af et eller flere af de omkring 20 flyselskaber, som Norwegian gennem tiden har benyttet til wetlease.

På langdistanceruterne har det været fly fra spanske Wamos Air og Privilege Style samt portugisiske Hifly og euroAtlantic. Til erstatning for Boeing 737-flyene benyttede Norwegian i sommeren 2017 kort- og mellemdistancefly fra en halv snes forskellige flyselskaber. Det var Blue Panorama Airlines (Italien), euroAtlantic (Portugal), GetJet (Litauen), Jet Time (Danmark), Orange2Fly (Grækenland), Small Planet Airlines (Litauen), SmartLynx Airlines (Letland) og Titan Airways ( Storbritannien).
I slutningen af sommeren 2017 var det endda nødvendigt at wetlease et fly fra amerikanske Xtra Airways. Det var Hillary Clintons kampagnefly af typen Boeing 737-800, der måtte en tur til Oslo for at flyve med skandinaviske passagerer.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.