Norwegian-selskab køber 60 elektriske fly
Bemandingsselskabet OSM Aviation, som Norwegian ejer 50 procent af, har bestilt 60 elektriske fly til brug for selskabets flyveskoler.
Et af verdens største bemandingsselskaber indenfor luftfart er OSM Aviation, der i fællesskab ejes af den tidligere SAS-kaptajn Espen Høiby – bror til den norske kronprinsesse Mette-Marit – sammen med Norwegian.
Selskabet driver også OSM Aviation Academy med flyveskoler i Norge, Sverige og USA, og til disse flyveskoler har OSM Aviation netop bestilt 60 elektriske fly fra amerikanske Bye Aerospace til brug for pilottræning.
Det kom frem under et pressemøde i forbindelse med flyudstillingen AERO Friedrichshafen, der blev afholdt i den sydtyske by fra 10. til 13. april.
Største ordre på elektriske fly
Ordren fra OSM Aviation er den hidtil største for elektriske fly til kommercielt brug.
Ordren fra OSM Aviation er den hidtil største for elektriske fly til kommercielt brug.
“Vi er stolte over at kunne gå i spidsen for grøn luftfart. Det er vigtigt, at luftfartsindustrien tager udfordringen alvorligt om at udvikle en mere miljøvenlig transport. Hos OSM Aviation ønsker vi at opbygge en socialt ansvarlig og bæredygtig forretning,” siger administrerende direktør Espen Høiby i en kommentar til flyordren.
Norwegian købte den 1. september 2016 via datterselskabet Norwegian Air Resources halvdelen af aktierne i OSM Aviation Ltd. for en pris af 200.000 dollars, eller hvad der svarer til lidt mere end 1,3 millioner danske kroner, og den nye flyordre vil det styrke Norwegians bæredygtighedsprofil.
Den største kunde hos OSM Aviation er i dag Norwegian, mens Finnair, Tuifly og Turkish Airlines også hører til kundeporteføljen.
To-sæders fly
De 60 fly er af typen eFlyer2, og er to-sæders elektriske fly, der ikke udleder CO2. Driftsomkostningerne er beregnet til 120 norske kroner per time.
De 60 fly er af typen eFlyer2, og er to-sæders elektriske fly, der ikke udleder CO2. Driftsomkostningerne er beregnet til 120 norske kroner per time.
Kabinen har en bredde på 1,2 meter og vingespændet er på 11,5 meter. Flyet har en marchastighed på op til 135 knob og har en samlet rækkevidde på 3,5 times flyvning med tillæg af 30 minutter i reserve. Lithium-batteriet på 240 kilo udgør en betydelig del af bruttovægten på 861 kilo. Motoren er udviklet af tyske Siemens og har en ydelse på op til 120 HK.
Flyet fik sin luftdebut den 8. februar i år ved en testflyvning fra Centennial Airport ved Denver i den amerikanske delstat Colorado.
Bye Aerospace forventer, at eFlyer2 bliver det første elektriske fly, der vil får den såkaldte FAR 23-certificering fra de amerikanske luftfartsmyndigheder.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.