(Foto: Norwegian | PR)
Danmark bør sikre luft under Norwegians vinger
AKTUEL KOMMENTAR: Norwegian bør have hjælp fra den danske stat på samme måde som SAS, ellers vil fremtiden være usikker for de røde næser i dansk luftfartsindustri, skriver luftkaptajn.
Af Søren Wistisen, civiløkonom og luftkaptajn hos Norwegian Danmark
Corona-pandemien sætter skandinavisk luftfart under massivt pres – både økonomisk på kort sigt, men også den fremtidige værdiskabelse er tvivlsom. Derfor er det mere end nødvendigt, at staten støtter industrien, der er så vital for den danske økonomi.
Hvert år bidrager luftfarten med op mod 57 milliarder kroner til den samfundsøkonomiske værdiskabelse i Danmark (Luftfartens samfundsøkonomiske betydning for Danmark, Copenhagen Economics 2016). I 2019 havde Københavns Lufthavn 30 millioner passagerer, hvoraf 62 procent var udenlandske erhvervs- eller ferieturister. Ifølge VisitDenmark bruger en gennemsnitsturist 4.301 kroner i løbet af et ophold i Danmark. Og hver gang turisterne forbruger 1 millon kroner, skabes der 1,26 fuldtidsjob.
Ifølge en rapport fra analyseinstituttet Menon Economics bidrager Norwegians 1,1 millioner udenlandske rejsende hvert år til en meromsætning på 6,2 milliarder kroner i danske erhverv, en værdiskabelse på 4,8 milliarder kroner og danner grundlag for næsten 13.000 arbejdspladser (og dermed også en skatteindtægter). Det kan godt være, der står Norwegian på siden af flyet, men jeg og mine kolleger i kabinen, i cockpittet og på værkstedet er ansat i Norwegian Danmark – på gode danske overenskomster, der sikrer ikke ubetydelige summer til det danske velfærdssystem.
Millliarder til SAS
I den sammenhæng undrer det mig, at de samlede skandinaviske lande stiller tre milliarder danske kroner til rådighed for SAS, fordi man ifølge finansminister Nicolai Wammen ønsker at være en ”god og ansvarlig ejer af SAS”. Men en endnu større dansk aktør – nemlig Norwegian – kun har fået tilsagn om hjælp fra den norske regering, som netop fremhæver vigtigheden af at “sikre vigtig infrastruktur og arbejdspladser”. Er det ikke i dansk (og svensk) interesse at støtte op om Norwegian og dets næsten 11.000 medarbejdere?
I den sammenhæng undrer det mig, at de samlede skandinaviske lande stiller tre milliarder danske kroner til rådighed for SAS, fordi man ifølge finansminister Nicolai Wammen ønsker at være en ”god og ansvarlig ejer af SAS”. Men en endnu større dansk aktør – nemlig Norwegian – kun har fået tilsagn om hjælp fra den norske regering, som netop fremhæver vigtigheden af at “sikre vigtig infrastruktur og arbejdspladser”. Er det ikke i dansk (og svensk) interesse at støtte op om Norwegian og dets næsten 11.000 medarbejdere?
Er det ikke i den danske stats interesse at sikre, at skattekronerne og indtjeningen fra turismen bliver i den danske statskasse? Er det ikke essentielt, at vi ligesom den norske stat indser vigtigheden i at sikre dansk infrastruktur både indenrigs og internationalt? I så fald skal vi på ingen måde overse betydningen af Norwegians fortsatte eksistens og samtidig tage ansvar for at sikre dynamikken i den skandinaviske konkurrence i luften.
Uforskyldt situation
Nogen vil nok mene, at Norwegians finansielle modvind dermed er selvforskyldt. For arbejdet med at skabe en af verdens mest brændstoføkonomiske flåder har ikke været omkostningsfri. Primært fordi splinternye fly fra producenten Boeing har været ramt af utallige problemer. Boeing 787’eren (Dreamliner) er (feljagtigt) leveret med motorer, der kan flyve ualmindelig kort tid, før de skal skiftes, ligesom 737-MAX flyene er sat på jorden efter to tragiske ulykker – begge dele udenfor Norwegians kontrol og dermed en konsekvens af et uheldigt indkøb i et forsøg på at skabe en moderne og miljøvenlig flåde. Og på trods af en høj gæld har Norwegian trods alt meldt ind til Oslo Børs, at man forventer et overskud i 2020.
Nogen vil nok mene, at Norwegians finansielle modvind dermed er selvforskyldt. For arbejdet med at skabe en af verdens mest brændstoføkonomiske flåder har ikke været omkostningsfri. Primært fordi splinternye fly fra producenten Boeing har været ramt af utallige problemer. Boeing 787’eren (Dreamliner) er (feljagtigt) leveret med motorer, der kan flyve ualmindelig kort tid, før de skal skiftes, ligesom 737-MAX flyene er sat på jorden efter to tragiske ulykker – begge dele udenfor Norwegians kontrol og dermed en konsekvens af et uheldigt indkøb i et forsøg på at skabe en moderne og miljøvenlig flåde. Og på trods af en høj gæld har Norwegian trods alt meldt ind til Oslo Børs, at man forventer et overskud i 2020.
For Norwegian tager socialt ansvar. Regeringen har fremlagt en ambitiøs klimapolitik, hvor vi skal reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. I denne kontekst bør regeringen vel have et ønske om at hjælpe et af Europas grønneste flyselskaber, som i den grad yder et stort bidrag til CO2-målet? Norwegian flyver 33 procent længere pr. liter brændstof end industriens gennemsnit. Og firmaet er – for andet år i træk – kåret som verdens mest brændstoføkonomiske selskab over Atlanten. Herudover tager Norwegian et stort socialt ansvar med tilbagevendende nødhjælpsflyvninger for UNICEF til diverse katastrofeområder (konfliktramte børn i Tchad i 2018, børn i Yemen og Mali i 2017, flygtningelejer Za’atari i Jordan i 2015 og Den centralafrikanske republik i 2014).
Usikker fremtid
Såfremt den danske stat ikke sikrer Norwegians overlevelse på samme måde, som de har valgt at sikre SAS, er fremtiden usikker for de røde næser i dansk luftfartsindustri. Og såfremt dette skulle ske, er jeg næsten overbevist om, at andre selskaber nok skal overtage Norwegians plads i den skandinaviske markedsstruktur. Men mon disse selskaber har samme sociale interesser i at skabe og bevare dansk værdi i form af arbejdspladser og skatteindtægter? Er det med samme bidrag til den danske samfundsøkonomi og miljøet? Eller lander de indtægter i en anden statskasse og et andet (velfærds)samfund? Og hvordan vil SAS klare sig i konkurrencen med disse selskaber?
Såfremt den danske stat ikke sikrer Norwegians overlevelse på samme måde, som de har valgt at sikre SAS, er fremtiden usikker for de røde næser i dansk luftfartsindustri. Og såfremt dette skulle ske, er jeg næsten overbevist om, at andre selskaber nok skal overtage Norwegians plads i den skandinaviske markedsstruktur. Men mon disse selskaber har samme sociale interesser i at skabe og bevare dansk værdi i form af arbejdspladser og skatteindtægter? Er det med samme bidrag til den danske samfundsøkonomi og miljøet? Eller lander de indtægter i en anden statskasse og et andet (velfærds)samfund? Og hvordan vil SAS klare sig i konkurrencen med disse selskaber?
Måske er samfundsomkostningerne langt større end den risiko, staten vil løbe ved at garantere økonomisk hjælp til Norwegian, på samme måde som Norge garanterer for lån til SAS. Norwegian og SAS er konkurrenter i skandinavisk luftfart, dog flyver begge selskaber med den skandinaviske model og kerneværdier. Norge, Sverige og Danmark bør derfor i fællesskab også sikre luften under Norwegians vinger, der årligt bidrager med mange milliarder kroner til vores velfærdssamfund og tilmed tager så stort et socialt ansvar.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.