Fem større udfordringer for luftfarten i 2020
2019 går
snart på hæld, og det har været et udfordrende år for luftfarten med blandt
andet flyveforbuddet mod Boeing 737 MAX og stribevis af konkurser i europæisk
luftfart.
Men hvad
bliver de store udfordringer for luftfarten næste år? Det har det internationale
data- og analysefirma GlobalDatas ekspert inden for rejser og turisme, Nick
Wyatt, set nærmere på, og han peger på fem vigtige tendenser, som vil påvirke
luftfarten i 2020.
1. Problemer med fly
Forskellige tekniske problemer med fly har medført store udfordringer for luftfarten i år, og problemerne vil fortsat trække tunge spor i 2020, påpeger Nick Wyatt.
Forskellige tekniske problemer med fly har medført store udfordringer for luftfarten i år, og problemerne vil fortsat trække tunge spor i 2020, påpeger Nick Wyatt.
Det er
fortsat usikkert, hvornår 737 MAX kommer på vingerne igen, og det vil være en
udfordring at genopbygge tilliden til flytypen hos både kunder og besætninger.
Samtidig præger andre tekniske udfordringer luftfarten – ikke mindst
problemerne med Rolls Royce Trent-motorer, mens nye flytyper som Boeings 777X
og 797 er forsinkede i forhold til de oprindelige planer.
”Alt dette
ødelægger flyselskabernes planlægning af flyruter. Planerne for første
kvartal er allerede hårdt ramt, og man vil kunne opleve yderligere
forstyrrelser ud over første kvartal,” siger Nick Wyatt.
2. Bæredygtighed
Diskussionerne om luftfartens CO2-udledninger kom højt på dagsordenen i 2019, hvor begrebet ”flyskam” bredte sig fra Sverige til store dele af Europa.
Diskussionerne om luftfartens CO2-udledninger kom højt på dagsordenen i 2019, hvor begrebet ”flyskam” bredte sig fra Sverige til store dele af Europa.
Der er ingen
tvivl om, at bæredygtighed er steget i betydning, selvom flyskam-fænomenet
bliver overdrevet, da der er en modsigelse mellem, hvad folk siger, og hvor
villige de er til at stoppe med at flyve, mener Nick Wyatt.
”Folk i
massevis holder ikke op med at flyve, da det er den mest effektive
transportform for rejser over 1.000 miles. Når det er sagt, har flyselskaberne
ikke råd til at gøre ingenting, og der vil være en stigende udvikling og
testning af alternative brændstoffer.”
3. Kompensationer til passagerer
Kompensation til passagerer efter forsinkelser og aflysninger af fly ifølge EU-reglerne – også kendt som forordning EU261, er en voksende byrde for flyselskaberne, og den bør i virkeligheden revideres, fastslår Nick Wyatt.

”Niveauet
for de kompensationer, som flyselskaberne skal betale, er for højt. Selv i
Bruxelles er der nu overvejelser om, at det er gået for langt, og det ville
ikke være overraskende at se nogle ændringer i denne henseende, da
flyselskaberne fortsætter med at lobbye stærk.”
4. Langdistanceflyvninger til lavpris
Flyselskaber vil fortsat kæmpe for at få langdistanceflyvninger med lave omkostninger til at fungere. Historien om WOW air er en lærestreg, da selskabet tiltrak prisfølsomme kunder, men samtidig mistede penge og i sidste ende gik konkurs. “På nuværende tidspunkt er der ingen, der kan få ”low-cost, long-haul” til at fungere, og det er usandsynligt, at det vil ændre sig,” mener Nick Wyatt.

5. Konsolidering
I 2020 kan vi komme til at opleve flere konsolideringer i luftfarten.
I 2020 kan vi komme til at opleve flere konsolideringer i luftfarten.
”Industrien
har notorisk lave marginer, og ikke alle kan trives i et stadig mere
konkurrencedygtigt miljø. Dette skaber muligheder for konsolidering, når
virksomheder mislykkes, og der foretages strategiske opkøb. Det er der allerede
bevis for i Europa. Det er stadig mindre avanceret end i USA, men IAG’s køb af
Air Europa er et tegn på, hvad der kan komme til at ske,” siger Nick Wyatt.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.