Siste: Norwegian har nå 17% i egenkapital slik at de får statlig lånegarantier.
Kina blir storeier i selskapet. (Red.)
Kort nyt om coronakrisen
Følg med i vores opsummering af
internationale luftfartsnyheder om COVID-19, der i øjeblikket påvirker
flyselskaber og lufthavne over hele verden.
·
DAT genoptager tyske indenrigsrute
(20-05-20 – 08:15) DAT
planlægger at genoptage flyvningerne fra Saarbrücken til Berlin-Tegel fra den
2. juni med seks ugentlige afgange opereret med ATR 42-fly.
Ruten har været midlertidigt
lukket siden den 13. april som følge af COVID-19-pandemien.
Atlantic Airways afskediger 45 kabineansatte og 19 piloter
(20-05-20 – 08:10) Færøske
Atlantic Airways annoncerede i sidste uge, at selskabet skal skille sig af med
90 af 240 medarbejdere.
Tirsdag har Atlantic Airways
afskediget 45 kabineansatte og 19 af selskabets 30 piloter, skriver færøske
medier.
Første flyvning nogensinde fra Emiraterne til Israel
(20-05-20 – 08:05) Abu
Dhabi-baserede Etihad Airways gennemførte tirsdag den første kommercielle
flyvning nogensinde fra De Forenede Arabiske Emirater til Israel.
Der var tale om en
fragtflyvning til Tel Aviv med COVID-19-værnemidler til palæstinensere. Ben
Gurion International Airport i Tel Aviv ligger tættest på Vestbredden og
Gazastriben, hvor palæstinenserne holder til.
SAS gennemfører flyvning til Athen
(20-05-20 – 08:00) Den 23.
maj vil SAS gennemføre en rundtur fra Stockholm til Athen på SK1833/1834. Der
er blot tale om en enkeltstående flyvning.
Stadig flere operationer i europæisk luftrum
(19-05-20 – 21:50) Ifølge
den europæiske lufttrafiktjeneste, Eurocontrol, var der mandag 5.071
operationer i europæisk luftrum. Selvom det var 85 procent lavere end samme
tidspunkt i 2019, så viser det stadig en stigende trend.
#COVID19 5,071 flights in the @eurocontrol
Network yesterday – still 85% down on 2019 but the upward trend is continuing @Transport_EU
@ECACceac
@A4Europe
@IATA
@eraaorg
@EBAAorg
@ACI_EUROPE
@CANSOEurope
Delta: Maksimalt 60 procent belægning
(19-05-20 – 21:45) Det
amerikanske SkyTeam-selskab, Delta Air Lines, vil indsætte mere kapacitet i de
kommende måneder end først planlagt.
Det skyldes, at
koncernchefen Ed Bastian flere gange har understreget, at det skal være sikkert
at flyve med selskabet i forhold til coronasmitte. Derfor vil alle flyvninger
indtil videre til udgangen af juli maksimalt have en belægning på 60 procent
for at sikre, at passagererne ikke sidder for tæt.
LOT klar til at genoptage indenrigsflyvninger
(19-05-20 – 21:40) Den 1.
juni vil polske LOT efter planen sende selskabets fly på vingerne igen. I de
første to uger bliver det dog kun på selskabets indenrigsruter.
LOT starter med ruter fra
Warszawa til Gdansk, Krakow, Poznan, Rzeszow, Stettin, Wroclaw og Zielona Gora.
Herudover bliver der også åbnet for flyvninger mellem Krakow og Gdansk.
Ingen krav om ansigtsmasker hos Qantas
(19-05-2020 – 15.04) Det
australske flyselskab Qantas lancerede tirsdag et nyt “Fly Well”-initiativ, der
skal gøre kunderne trygge ved at flyve, når selskabet efter planen starter sine
indenrigsflyvninger op igen i midten af juni. En vigtig del af initiativet vil
uddeling af ansigtsmasker til alle passagerer, men det bliver ikke obligatorisk
for passagererne at bære ansigtsmaskerne ombord på flyvninger. Qantas har ikke
planer om at blokere midtersæder på flyene.
De australske
transportarbejderes fagforening TWU er bekymrede for Qantas-forslaget og
opfordrer til en national plan fra den australske regering fremfor at overlade
beslutninger om sundhedstiltag i luftfarten til de enkelte flyselskaber.
Air France genoptager flyvninger
(19-05-2020 – 14.54) Air
France vil fra i dag og frem til udgangen af juni gradvist genoptage sine
flyvninger med flere ruter og frekvenser og destinationer, især inden for
Europa samt indenrigs og til de franske oversøiske departementer.
Selskabet vil dog også
genoptage flyvninger til en række destinationer i Nordamerika, Sydamerika,
Asien, Afrika og Mellemøsten.
Flyveplanen i perioden
svarer til 15 procent af selskabets normale kapacitet på denne tid af året.
Ruterne vil blive betjent af 75 selskabets i alt 224 fly.
Norwegian får ja fra obligationsejere
(18-05-2020 – 14.00) Mandag
faldt de sidste brikker på plads for Norwegians redningspakke, da selskabets
obligationsejere med et overvældende flertal stemte ja til planen.
Dermed kan Norwegian
gennemføre redningsplanen og konvertere 3,58 milliarder norske kroner i
obligationsgæld til aktier i selskabet.
En anden vigtig del af
redningspakken er planen om at skaffe 400 millioner norske kroner i frisk
aktiekapital. Der har været stor interesse for aktierne, som koster én krone
pr. styk, og emissionen er blevet overtegnet 7,2 gange.
Mandag meddelte Norwegian,
at 55 procent af de 400 millioner aktier bliver tilbudt til de nuværende
aktionærer.
Ny plan for at redde Thai Airways
(18-05-2020 – 13.35)
Thailands regering sagde mandag, at den planlægger at forelægge en
rehabiliteringsplan for det kriseramte flyselskab Thai Airways for en
konkursdomstol. Det skriver Reuters.
Proceduren erstatter en
tidligere redningsplan, hvor flyselskabet ville søge et lån på 58 milliarder
baht (12,5 milliarder kroner), som blev garanteret af regeringen, for at sikre
likviditet og hjælpe selskabet gennem coronakrisen.
Thai Airways har haft
underskud hvert år siden 2012 – med undtagelse af 2016, og coronakrisen har
forværret selskabets situation.
Tjekkisk stat kan overtage Smartwings
(17-05-20 – 17:55) Den
tjekkiske regering er klar til at hjælpe Smartwings, der er moderselskabet for
Czech Airlines.
Den tjekkiske
erhvervsminister Karel Havlicek sagde lørdag, at der kan blive tale om
lånegarantier eller et direkte kapitalindskud i selskabet med mulighed for at
midlertidigt tage det fulde ejerskab.
Det er planen, at der skal
findes en løsning for flyselskabet inden udgangen af juni.
Air Canada må afskedige 20.000 ansatte
(17-05-20 – 17:50) Star
Alliance-selskabet Air Canada bliver tvunget til at skille sig af med 20.000 af
38.000 ansatte som følge af COVID-19-pandemien.
Air Canada har som følge af
myndighedsrestriktioner og svigtende efterspørgsel været nødt til at sætte 225
fly på jorden og aflyse 95 procent af trafikprogrammet.
Thailand forlænger flyveforbud
(17-05-20 – 17:45) De civile
thailandske luftfartsmyndigheder har besluttet at forbyde alle internationale
passagererflyvninger til Thailand indtil den 30. juni.
Det er fjerde gang, at
myndighederne udsætter forbuddet, der oprindeligt blev indført den 4. april.
Ryanair siger farvel til administrativt personale
(17-05-20 – 09:40)
Coronakrisen får nu Ryanair til at skære ned på jordpersonalet i administrative
funktioner.
Fra den 1. juni vil det
irske lavprisflyselskab skille sig af med 250 ansatte i selskabets afdelinger i
Dublin, London-Stansted, Madrid og Wroclaw.
I regnskabsåret 2020/21, der
går fra den 1. april til den 31. marts forventer Ryanair at transportere færre
end 100 millioner passagerer mod et oprindeligt mål på 155 millioner.
Air Serbia på vej tilbage i luften
(17-05-20 – 09:35) Den 29. maj
går de første Air Serbia-fly på vingerne igen efter nedlukningen under
COVID-19-pandemien.
I første omgang bliver det
det regionale ruter fra Beograd til Ljubljana, Podgorica, Tivat, Sarajevo,
Banja Luka og Skopje, der starter op. Men allerede den 6. juni vil det atter
være muligt at flyve fra Beograd til New York.
Air Serbia er 51 procent
ejet af den serbiske regering, mens Abu Dhabi-baserede Etihad Airways ejer 49
procent.
Delta vender tilbage på to europæiske ruter
(17-05-20 – 09:30) Amerikanske
Delta Air Lines vil den 21. maj genoptage to europæiske ruter siden
nedlukningen i forbindelse med COVID-19. Det skriver Routesonline.com.
Fra denne dato flyves der
mellem tre gange om ugen mellem Atlanta og Frankfurt og mellem Detroit og
London-Heathrow.
Det er fragtmarkedet, der
gør det muligt at genoptage de to ruter. Frankfurt-ruten vil blive opereret af
en Airbus A330-300, der har plads til 31 tons cargo, og på London-ruten kan en
Boeing 767-300 medbringe 26 tons cargo i flyets lastrum.
Gatwick Airport forsætter udbygningsplaner
(15-05-20 – 15:40) London
Gatwick Airport er blevet hårdt ramt af coronakrisen. Norwegian, der
repræsenterer 10 procent af passagerene i den britiske storlufthavn, kommer
ikke til at flyve til eller fra lufthavn før foråret 2021.
Herudover vil Virgin
Atlantic flytte Caribien-ruter fra Gatwick til Heathrow, mens British Airways
også har annonceret, at selskabet vil tilpasse aktiviteterne i lufthavnen.
Alligevel fortsætter
lufthavnen med omdanne en eksisterende taxivej til anden landingsbane, der
primært vil skulle benyttes af mindre fly. Det er planen, at udvidelsen skal
være færdig i 2023.
Qatar Airways vil skære ned med 20 procent
(15-05-20 – 15.35) Qatar
Airways kommer til at reducere arbejdsstyrken med 20 procent, hvilket svarer
nogenlunde til det antal fly, som Doha-selskabet kommer til at trække ud af
produktion.
Det siger selskabets
koncernchef Akbar Al Baker i et interview med BBC.
Qatar Airways råder i dag
over 245 fly, så det svarer til omkring 50 fly, der ikke kommer i luften
foreløbigt.
“Det er en meget svær
beslutning…men vi har ikke noget alternativ,” siger Akbar Al Baker.
Flere europæiske flyselskaber åbner op i juni og juli
(14-05-20 – 21:05) Den
europæiske lufttrafiktjeneste Eurocontrol har løbende opdateret en oversigt
over de europæiske flyselskabers trafikprogrammet under COVID-19-pandemien. I
den seneste udgave er er nogle godt nyheder i juni og juli.
#COVID19 our latest update on airline and state measures. Some good news but mostly for
June/July. Check out eurocontrol.int/covid19 for this and other data #InItTogether #WeAreAviation @Transport_EU
@IATA
@A4Europe
@CANSOEurope @EBAAorg
@eraaorg
@ECACceac
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar
Merk: Bare medlemmer av denne bloggen kan legge inn en kommentar.